Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/573

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
365


Saa fore wi framdelis i norduest op for en backe 3 eller 4 pilskud til Vegli kircke annex til Rollaug och haffde dem paa den venstre haand ret hoss veyen, 1 mil fra Rollaug kircke. Der gaff bispen leensmanden Knud Tradem forloff hiem.

Siden fore wi derfra i norduest 2 pilskud til 2. gaarde heder Møckestue[1] liggendis vdj en tungaard paa den høyre haand strax hoss kircken i norduest.

Siden om en gaard heder Hougkind i norduest 3 pilskud, oc ligger den paa høyre haand. Och fulde oss 2 bønder ved naffn Haluord Barck, en gammel mand, och Niels Houkind som vaare tilsæt aff leensmanden at følge oss offuer fieldet.

Och droge wi fra Houkind i vester till en gaard liggendis vdj marcken heder Bøler ½ mijll fra Houkind slem vey, och haffde den paa denn høyre haand ret hoss veyen.[2] Saa derfra i norduest ½ mijll offuer en skoug kaldis Bølermarcken, ond och blød vey met field och myrer, saa offuer en aa (den haffuer intet naffn vden den kand kallis Bøler aaen, den kommer ad forschne myrer, och løber synder vdj Nørdste aaen ½ mijll).[3]

Saa therfra 1 fierding i norduest til it field kallis Rollaugs field, eller Killing field, aff en vaare som ther staar opreist aff steen och kallis Killingen som wi haffde paa den venstre haand.[4]

Saa therfra offuer forne field, (som er slet ingen skoug paa, men der voxer skiønn søde, huor aff bispen lod hente en stor

  1. Møklestue ved Vægli gamle kirke.
  2. Gaarden Haugheim ligger noget ovenfor Vægli kirke. De reisende have ved at legge veien til Bøler om denne gaard gjort en omvei, idet det er mere lige, naar man allerede tager op ved kirken, hvor nu ogsaa en tarvelig kjørevei farer op. Ovenfor Bøler ligger nu fjeldgaarden Lid i en betydelig høide. Da denne ikke omtales i optegnelserne, er den rimeligvis først ryddet i en senere tid.
  3. Denne lille bæk, der forener sig med Nørsteelven, er aldeles ubetydelig. Den hurtigste vei havde her været at gaa ret mod vest over denne bæk og længere framme over Nørsteelven. De reisende bleve imidlertid af sine veivisere førte i en mere nordlig retning, formodentlig for at undgaa de myrer, som findes mellem den sidste elv og Skyrva, den første elv paa Tinnsiden. Den nordre vei var ogsaa opvardet og sees at have været den, som almindelig benyttedes, naar biskopen drog paa sine visitatsreiser.
  4. At varder have saadanne navne, er ikke ualmindeligt. Biskopsvarden (s. 366) har rimeligvis staaet paa den høide, som paa amtskarterne kaldes Dagro- (eller Dragon-) Nuten.