Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/485

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
277

en ½ mijll til en slet platz som de kaller Taarget[1], thj de legge der tiere och tunge op om vinterenn.

Saa derfra i norduest .7, fiering til Kleffuekiernit[2] och haffde wi det paa den høyre haand, det er offlangt 1 pilskud eller 2. langt, saa komme wi strax til Krogkleffuen och droge offuer en suar sten mael[3] kallis Hampeager, och saa framdelis ned for kleffuen i norduest til Hanssekleffuen ½ fiering, saa ther fra en ½ fiering ned til Krogsund.[4] Der fore wi offuer i vester och er .3. pilskud bredt. Saa fore wi fra sundit i norduest och i vester 3. eller .4. pilskud, saa i suduest 2 pilskud, siden i norduest igiennem en gaard heder Gedtzuald,[5] och therfra i vester 1 fiering til en gaard heder Mo,[6] och haffde wi der mit paa veyen nogle smaa kleffuer kallis Grindeberg, siden fore wi fra Mo vdj nord 8 eller 4. pilskud til Bispen kommer til Hole.Hole prestegaard om komme [wi] inter 7 & 8. vespertinam. Och er fra sundit och til Hole en stor halff mijll. Menn fra Oslo och til Hole 5. store mijll.

Strax bispenn vaar kommen i prestegaarden gich hand paa sit kammer och fich mad der alene vdenn hans søn Ewert.

Samme dag den 2. Septembris om morgenen och ald indtil imod middagenn Constitutio aërea.sky vær och taagit, siden klart solschienn, stille ingen vind.

Forschne Krogsund.Krogsund strecker sig i nord 1 fiering fra farit,[7] och er 3 eller 4 pilskud bredt, indtil en gaard heder Steen, liggendis vesten for vandit och til en gaard heder Siøervald[8] liggendis ved

  1. Maa søges ved den nuværende Torvesæter eller ved Torvetjernet, som ikke ligger langt derfra.
  2. Klevtjernet, noget i nordvest fra Torvesæteren. Veien har efter dette sted gaaet mellem Bunderudtjernet og Klevtjernet.
  3. Mal eller mol er efter Ivar Aasen „en banke af smaasten“. Den sammensatte form, stenmal, som her er anvendt, forekommer ogsaa ved Tønsberg, hvor byen har indtaget for sin vandledning paa „Stenmalene“.
  4. Kroksund er her ikke alene benævnelsen paa det sund, der forbinder Stensfjorden med Tyrifjorden, men ogsaa paa hele Stensfjorden. Det er nu tillige navnet paa den paa sundets vestside liggende gaard. Der synes paa denne tid ikke at have været bro over sundet. Den gamle vei kom ned længere i nord end den nu saakaldte Krokklev. Smlgn. s. 57 med note 2 og s. 67.
  5. Nu Gjæsvold.
  6. Ligger ikke langt fra Hole kirke.
  7. Her vistnok i betydning af „overfartssted“. Navnet Stensfjorden synes forfatteren ikke at kjende, og det har derfor neppe heller paa hans tid være i brug.
  8. Nu Skjørvold, som dog ikke ligger helt inde i bunden af Stensfjorden.