Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/484

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
276

synder en ½ fiering til en gaard heder Kiørbu der rinder hun østen for gaarden och kommer der i Lexe elffuen,[1] och løber de saa strax vdj siøen.

Saa droge wi fra Lummebro, i vester oc norduest ⅓ aff 1 fiering til Jonsrud[2] den gaard ligger nest vnder Krogskougen, der kom her Hans paa Hole[3] til bispenn. Saa droge wi derfra i norduest 1 fiering och haffde en slem vey til en kleff heder Albukrocken, saa der fra framdelis i norduest offuer Krogskougen, 1 fiering, til en [sic] lidet vand heder Miskoug kiernet[4] er trind, liggendis paa den venstre haand, iche større end en fiskeparcke. Saa der fra offuer Krogskougen 2 pilskud til nogle jordbroer heder kallis [sic] Langebrymyrer,[5] offuer hvilcke wi fore, saa derfra i norduest en 1 mijll thil en stor steen mit paa skougen kallis Midskougsteen, ⅓, mil fra Jonsrud, och lidet førend wi komme did, kom her Anders paa Nordroff[6] imod bispenn, der wi kom til forne Midskoug steen[7] huilte wi lidet och finge mad, da vaar klocken hen ved .3. efftermiddag. Samme tid skiffte wi och hester, och bispenn gaff her Peder paa Aske der forloff at drage hiem igienn. Saa droge wi fra Midskougstenen i norduest 1 fiering til S. Oluffs kilde liggendis i veyen oc haffde wi den paa den høyre haand, saa droge wi der fra offuer skougen temmelige god vey

  1. Det gamle Læxa, den lille elv, der gjennemstrømmer Engervandet lige ved Sandviken.
  2. Ved Jonsrud forlader fremdeles den nu saakaldte gamle vei over Krokskoven Lommedalen.
  3. Ifølge I. Wiels beskrivelse over Hallingdalen og Ringerike (Topogr. journal, XXX, s. 140), var hr. Hans Hermanssøn den første prest i Hole, som havde navn af sogneprest, idet Hole far havde været kapellani under Norderhov (smlgn.ovenfor, s. 17, og Topogr. journ. XXX, s. 115–117), og skal i 1617 have taget til kapellan hr. Knut Matssøn Lund, som i 1629 blev hans efterfølger. Smlgn. Povel Huitfeldts stiftsbog, fol. 175.
  4. Det lille tjern ved den senere ryddede plads Midtskoven.
  5. Langebro ligger østligere end Midtskoven. Den hele beskrivelse er for øvrigt forvirret, og navnlig synes afstanden at vore urigtig angivne.
  6. Hr. Anders Larssøn skal efter I. Wiel (Topogr. journal, xX1Z, s. 191) være bleven sogneprest til Norderhov i aaret 1594. Som sin hjemad navnet denne forfatter en tavle, der er ophængt i prestegjældets hovedkirke.
  7. Denne Midtskovssten maa enten søges mere vestlig end det sted, som nu kaldes Midtskoven, eller ved dette. Ved den maa de reisende have forladt den nyere veilinje og holdt mere i nord, hvor veien gik lige til omkring 1800. Den straks nedenfor omtalte Olafskilde maa efter den her meddelte beskrivelse have ligget nedenfor Torvesæteren. Ifølge Topogr. journal, XXX, s. 138 skulde den være at søge mere nordlig, ved Retelsætrene.