synder langs ad samme vand, och var der megit vand paa jsenn at det gik noget nær op i sleden, saa therfra i synder ½ fiering Gierdesiøen. Vasbaatnen.thill Gierdesiøen, der haffde wi en gaard kallis Vasbaatnen[1] liggendis paa den høgre haand 1 pilskud fra veyen. Saa droge wi i synder och i sødoust offuer Gierdesiøen som er ½ mijll lang och vaar megit vand paa jsenn, synderlig der wi kom imod landdet, Settre.ved en gaard kallis Settre,[2] huor wi droge i nordoust til gaarden liggendis strax hos vandet, och er fra byen och did 2 mijll, der paa samme gaard, møtte her Christiern paa Aass[3] met skiusheste. Saa bytte wi heste, och droge derfra først i synder 2 pilskud til Høye bro.Høgebro,[4] saa i nordoust op for en backe, der effther i synder til Langhuss liggendis paa den høgre haand, 1 fiering fra Høige bro, Enishoug aa.saa therfra 1 fiering til en aa kallis Enishoug aa, der stod 2 sauger (strax østen for broen som wi droge offuer) paa det søndre land, stod der och 2 quernehuss imellum broenn och saugerne, dem haffde wi paa den venstre haand. Denne elff kommer synden Prestegaards vandit.fra aff Skiedesogn aff it vand kallis Prestegaards vandet liggendis strax nordenfaar her Nielssis gaard,[5] som ligger strax norden for Skie kircke, och løber hun i norduest vdj den elff vnder Enishoug.Høgebro rinder. Saa droge wi fra forschne Enishoug aa, til Enishoug 1 pilskud derfra, paa den høgre haand naar mand drager synder Capelsander.ad, saa droge wi der fra fierdeparten aff 1 fiering[6] kallis Capel-Sander, aff it lidet træ capel som staar østenn for østenn for [sic] husenne,[7] och haffde wi det paa den høgre haand, och paa den venstre haand det østre Sander ret fram om husenne. Saa therfra Skoro.i synder 2 pilskud om en gaard kallis Skoro liggendis fra
- ↑ Vasbotten ligger ved Gjersøens nordlige ende. De reisende have derhen draget nogenlunde i lige linje fra Hauketo for saa at kunne tage over isen. Sommerveien laa vistnok paa denne tid, ligesom siden indtil den sidste omlægning, et stykke østenfor Gjersøen. Smlgn. foregaaende note.
- ↑ Sætre ligger noget østenfor Gjersøens sydligste parti, et stykke fra vandet.
- ↑ Hr. Kristjern Mikkelssøn nævnes som prest paa Aas 8 Januar 1575. Povel Huitfeldts stiftsbog, fol. 6.
- ↑ Haugbro, et lidet stykke i syd for Sætre.
- ↑ Hr. Nils omtales nedenfor (30 April 1590) som hr. Jens paa Krokstads svigerfader.
- ↑ Her synes at mangle nogle ord, som: til en gaard.
- ↑ Dette kapel paa Sander omtales ikke i Jens Nilssøns register over kirkerne.
sees det af denne, at de reisende her ikke have fulgt den samme vei, som siden var det almindelige færselsstrøg. De have derimod sandsynligvis fulgt en paa den tid almindelig benyttet vintervei og derunder saa meget som muligt benyttet isen paa vandene.
