holderen skulde give ham sin „kollats“.[1] Det mangler ikke paa lignende tilfælde fra Jens Nilssøns tid i hans stifter. Saaledes har presten i Tanum (Baahuslen), hr. Hans Bang i Tune og hr. Frants Italus i Nannestad faaet breve paa, at deres sønner skulde efterfølge dem, rigtignok tildels under forudsætning af, at de bleve valgte af menigheden, og fra andre stifter kjendes en række breve, hvorved der ogsaa tilstedes saadan successionsret for andre end prestesønner.[2]
Ved alle disse tilfælde, selv hvor det ikke ligefrem er udtalt, maa forudsætningen have været den, at biskopen i overensstemmelse med ordinansens udtrykkelige bud skulde underkaste vedkommende en examen, forinden han meddelte ham den geistlige vielse og derved satte ham istand til at tiltræde kaldet.[3] Kun pas den maade var der anledning til at skaffe sikkerhed for, at ingen anden end virkelig „lærde“ personer kom i geistlig stilling. Et mærkeligt exempel paa en saadan bispeexamen forekom ved hyldingen i 1591, da biskopen i Bergen, Anders Foss, fik kgl. befaling til at examinere en prestesøn fra Voss, som af gjældets almue var kaldet til at være sin faders efterfølger. Han bestod ikke prøven og fik derfor paalæg om at opholde sig et eller to aar ved et universitet, for saa, naar han kom tilbage, at blive prøvet paa ny og, hvis han da havde den fornødne dygtighed, at blive hjulpen til det første ledige kald i stiftet.[4]
- ↑ Norske rigsregistranter, II, s. 690 og III, s. 288.
- ↑ Norske rigsregistranter, II, s. 245, 278, 410, 690; III, s. 228, 288, 367, 376, 378, 379, flg., 386.
- ↑ Efter 1569 skulde egentlig ingen kunne vies til præst, med mindre han havde studeret ved Kjøbenhavns universitet eller var examineret af dets professorer. Men det er neppe rimeligt, at dette bud kan have fundet nogen synderlig anvendelse paa Norge.
- ↑ Norske rigsregistranter, III, s. 181, 189. I Ove Juels kollats for hr. Jørgen Jørgenssøn som sogneprest i Skien af 3die April 1584 (afskrift i rigsarkivet Kristiania bispearkiv, 2, e, no. 4) omtales, at han „er examinerit och offuerhøritt, aff hederliigh och høglerdtt mandtt mester Jenns Nielsenn; superintendens i Oslo, och Hammer stigtt, och aff hannum kiendtt att were dueliigh och bequem till en Gudtz ordtz tienere“. Lignende udtryk forekomme i Ove Juels kollats af 1ste Juli 1583 for hr. Theophilus Svenningssøn som sogneprest i Rollag, for hr. Kristen Kristenssøn som sogneprest til Stange af 22de Juni 1583 og for hr. Peder Hanssøn som sogneprest til Eidanger af 12te Mai 1587 (smstds. no. 5–7), ligesom de forekomme i Ludvig Munks kollats for hr. Jens Svan som sogneprest til Jævnaker af dte April 1583 (smstds. no. 13) og i Axel Gyldenstjernes kollats for hr. Anders Kristenssøn Holdegaard som sogneprest i Faaberg af 11te Novbr. 1589 (smstds. no. 44). Derimod tales der ikke her om nogen examen. Ludvig Munks kollats for hr. Nils Olssøn som sogneprest til Øier efter hr. Laurits Pederssøn (smstds. no. 14). S. 519 og 521 omtales en prest, der uden biskopens samtykke havde taget kald og faaet kollats, men som til straf derfor skulde afsættes.
