Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/180

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
CLXXX


Med presternes ansættelse synes det overhovedet at have gaaet mindre regelmæssigt til. Almuen og de, som havde indflydelse paa den, søgte at faa de ledige kald hurtigst mulig besatte; men derved blev det en umulighed at faa de ansøgere, der havde kongens anbefaling til biskopen, forestillede for menigheden, med forespørgsel, om den vilde have dem til prest. Biskoperne maa jævnlig have følt, hvilke vanskeligheder derved berededes dem, og saaledes fandt Jens Nilssøn sig ved herredagen i Oslo 1585[1] foranlediget til at henlede regjeringens opmærksomhed paa denne sag, ved siden af flere andre. Hele hans forestilling i denne anledning lyder saaledes:

Nogle artickler, som superintendenten wdi Opslo haffuer optegnet at giffue kon: mat: paa relegionens wegne wdi Opslo oc Hamer stichter.

1. For thett første beretter, att the fatthige skolle børn wdj Opslo meget forsømmis paa theris lehrdom, wdj thett att the nødis och fororsagis thill tho gange om aaret att gaa ud paa sognerne effther almisze, huilcket er thennom møgett thil skade paa theris lerdoms forfremelsze saa och giffuer megen orsage thill drick och anden wskichelighed. Och paa thett the kunde bliffue hiemme wed skollen och thesz bedre thage ware paa theris lehrdom och opdragis wdj gudtz fryckt, bogellige konster thuckt och gode seeder gud thill ehre och relegionen thill bestørckelsze, haffuer hand begieritt, att kon: matt: naadigst wille komme samme skolle thill hielp med noget thill wnderhollinge enthen med kronnens partt aff thienden af noglle sogner saa och bonde lutten aff samme thiender, som ere aff Egger, Ringerige, Halland och Thoden, eller och Nunne closters godtz wdj Opslo, huilcket laa skollen møggett well beleyligt; och ther som skollenn faar thinderne, ett bønderne tba motte føre thend thilsammen paa ett sted wdj huertt gield enthen wdj prestegaarden eller andenstedtsz, att thett siiden kunde komme thill skollen.

2. For thett andett begieris, att the, som ehre forlent med giestlige godtz och channickedomme wdj Opslo domkiercke, motte lade bygge theris residentzer, och the, som jcke holder theris choraler, att the ville holde thennom saa och haffue theris procuratores ther hoesz Opslo domkiercke residerendis effther kon: mat: breffs

  1. De kongelige kommissærer ved denne herredag vare Jørgen Skram, Absalon Gjøe, Jakob Seefeld og Anders Green; de kom til Oslo 16de Juli og afseilede igjen derfra 23de August 1585. De til dem indgivne andragender ere nedskrevne i et sammenheftet læg paa 38 folioblade, hvoraf de 36 ere beskrevne; dette findes i det danske geheimearkiv, signeret: „supplement til registrant 89, nr. 5“ (ældre betegnelse: „skab 17, pakke 8“). Jens Nilssøns andragende (fol. 25–28) er allerede benyttet af L. Daae i afhandlingen om geistliges kaldelse; det trykkes her efter en afskrift, der er tagen af hr. cand. mag. F. Jessen.