Vang, hvor den allerede 30te Mai 1585 blev visiteret af Jens Nilssøn. Dens skolemester var i regelen kapellan til Vang. I 1594 blev den paa ny visiteret af Jens Nilssøn, som da i skolen anbragte sin søn Evert. Efter Jens Nilssøns død blev skolen nedlagt i 1602 og dens jordegods overdraget til Oslo skole, hvor det siden dannede det saakaldte kommunitet.[1] Det er muligt, at denne hedemarkske latinskole med Jens Nilssøn har tabt sin bedste støtte, og at den maaske havde faaet en længere tilværelse, hvis han ikke var død saa tidlig.
Efter dette skulle vi gaa over til at betragte Jens Nilssøn i hans forhold til stifternes underordnede geistlighed. Det presteskab, som han forefandt ved sin tiltrædelse af bispeembedet, var meget langt fra at være, som det skulde, og hvormeget han end i sin embedstid søgte at rette paa de misligheder, som han forefandt, kan det ikke siges, at personalet i nogen væsentlig grad var blevet forbedret ved hans bortgang. Presterne stode kun lidet over almuens standpunkt; dette var saare lavt, og geistligheden, som levede mellem bønderne, var i regelen altfor tilbøielig til at synke ned mellem dem og antage deres sæder og skikke. Herfra gaves der dog allerede i det 16de aarhundrede enkelte
- ↑ Herom kan henvises til den ovenfor, pag. CLII, note omtalte afhandling, Om Hamars gamle skole og det saakaldte kommunitet ved Kristiania latin-skole, s. 14–17. Til de der som bilag meddelte aktstykker kan her endnu føies en klage med det derpaa af Jens Nilssøn afgivne svar ved herredagen i Oslo 1585, der lyder saaledes:
Menige bønder oc almue
j Ringsagger sogen.Beretter, att thend stund bispen holt huse paa Hammer, kom en thiende fran Ringsagger kiercke wnder kommunit thil forne Hammer, huor offuer kiercken er noget brøstholden och bygfalden. Begierendis paa thett underdannigste, efftherthj samme comun jcke nu lenger holdis wed macht, att samme thiende matte egien følge forne Ringsagger kiercke, att kiercken thermedt kunde holdis wed macht.
Her thil suarer mester Jens, superintendent wdj Opslo, att wdj bispernis thiid bleff kierckens partt aff thienden aff Weller, som er annexe thill Ringsagger, lagt thill comunit j Hammer, som kand beløbe seg thill xx thønder eller xxiiij thr: paa thett høigste, huilcken thiende Hammers skolle nu annamer och oppeber effther kon: matts: breff, som formelder, adt alld then comune renthe, som er funderit och lagdt thill skollen wdj Hammer och ther thill ligget haffuer, jnthett wnderthagett, maa och skall effther thenne dag wdj liige maade werre och bliffue thill forne skolle, som nu er fløtt thill thett neste prestegield Wong att holdis, och skall wdj lige maade oppeberris anleggis och foruendis thill the skollebørns vnderhollinge liige som thilforn, thend thiid thend wor wdj Hamer, ellers haffuer haffuit kiercken wdj Ringsager selff sin thiende.
