tilstødende bygninger, og under 6te August 1568 fik kapitlet paalæg om at tage sig af dens gjenopførelse; formodentlig er dette arbeide blevet fuldendt i løbet af syttiaarene. Den skole, som i middelalderen underholdtes af Mariakirkens kapitel, er rimeligvis, da dette blev forenet med domkapitlet, slaaet sammen med den anden skole, saaledes at der efter reformationen ikke var mere end een skole i Oslo.
Endnu et byggeforetagende, hvis fremme i særlig grad synes at have ligget Jens Nilssøn paa hjerte, var gjenopførelsen af Oslo hospital. Først i 1580 blev der, og da efter al sandsynlighed paa Jens Nilssøns forestilling, truffet foranstaltning til at sætte hospitalets bygninger i stand. Ved et kongebrev af 13de Juni 1580 blev det paalagt statholderen, at han paa kongens bekostning skulde „lade bygge et hospitals-hus og vaaning udi Oslo, Gud til lov og de fattige, syge og saare sammesteds til hjælp og trøst“, og derved indhente „undervisning“ af biskopen og kannikerne. Der tillagdes altsaa disse det hverv at have opsyn med, at hospitalet fik en beleilig plads, og at dets bygning kom i sin tilbørlige stand. Da de gamle mure fremdeles stode efter branden, var det naturligt, at man benyttede disse; udtrykkene i brevet give for øvrigt ingen oplysning om, hvorvidt det var hensigten at gjenopføre hospitalet paa dets tidligere plads, og kun forsaavidt der tales om „de saare og syge hospitalslemmer, sammesteds ere eller herefter indtages,“ kan det overhovedet af dets udtryk sees, at hospitalet var en bestaaende indretning. Det maa antages, at der i den følgende tid efterhaanden er truffet de fornødne foranstaltninger til atter at faa hospitalet istandsat, og det er saaledes rimeligvis snart igjen traadt i fuld virksomhed.
En lignende ødelæggelse som den, der rammede Oslo, havde ogsaa hjemsøgt det gamle bispesæde paa Hamar, hvor domkirken og de til den hørende geistlige bygninger ligeledes bleve afbrændte. Ogsaa for dette steds vedkommende paatænktes der en gjenopførelse og istandsættelse, som dog aldrig blev til virkelighed. Det har øiensynlig været meningen, at domkirken skulde istandsættes og domkapitlet paa ny komme i fuld virksomhed. Under forudsætning af, at Jens Nilssøn allerede i April 1572 har havt indflydelse paa de to stifters anliggender, er det rimeligt at det da var ham, som udvirkede det kongebrev af 19de April d. a., der oprettede en ny skole paa Hamar og til denne overdrog kommunets indtægter. I 1584 blev denne skole flyttet til
