superintendenten kan udi bo“, og af den grund blev det da, 9de December 1579, bestemt, at han skulde faa sig overdraget den tomt, paa hvilken kannikernes kommun tidligere havde staaet, saaledes at han i fremtiden der skulde have sin „visse bolig og værelse“. Udtrykkene i dette kongebrev tyde paa, at der nu skulde istandbringes en ny bygning paa et andet sted. Formodentlig har man taget hensyn til, at den del af Olafsklosteret, der tidligere var benyttet af Frants Berg, maatte betragtes som hans eiendom, og har derfor bestemt opførelsen af en ny bispegaard. Men dette, blev atter opgivet, og allerede 13de Juni 1580 kom der kongelig befaling til statholderen om, at han skulde istandsætte biskopens bolig, der sagdes at være „meget bygfalden“. Dette maa sigte til klostret, til den bolig, som Frants Berg havde havt i dette siden 1552. Sammenhængen mellem de to kongebreve, af 9de December 1579 og 13de Juni 1580, kan nu ikke opklares; det synes paafaldende, at der med saa kort mellemrum er udstedt to befalinger, der gaa stik imod hinanden, og det kan derfor være rimeligt nok, at der her har ytret sig to indflydelser, der have gaaet i modsat retning. Da det sidste kongebrev er udfærdiget paa en tid, da Jens Nilssøn personlig var i Danmark, paa det sted, hvor kongen og kancelliet var tilstede, og da det maa ansees som sikkert, at det tillige med flere andre samtidig udstedte kongebreve skyldes hans forestillinger til kongen, bliver det mindre sandsynligt, at det skulde være ham eller hans svigerfader, der har foranlediget udfærdigelsen af det første kongebrev, ifølge hvilket biskopen skulde flytte fra prædikebrødrenes kloster til kommunet. Den maade, hvorpaa brevene ere affattede, synes heller ikke at tilstede den forklaring, at det tilsigtedes at skaffe to forskjellige boliger, en for den ældre og en for den yngre biskop. Men heller ikke i den første tid efter 1580 er der for alvor taget fat paa byggearbeidet, saaledes at prædikebrødrenes kloster endnu ikke paa nogen tid kunde siges at være i fuldfærdig stand til at benyttes som bispegaard. I 1584 maa Jens Nilssøn igjen have klaget over, at hans bispegaard fremdeles ikke var i brugelig stand, og der blev da under 6te Juli givet en ny befaling om at fuldføre arbeidet. I 1589 har det rimeligvis i det væsentlige været færdigt, men var neppe meget omhyggelig gjort. Thi straks efter Jens Nilssøns død høres der nye klager over den mislige tilstand, hvori bispegaarden befandt sig. Denne maa have bestaaet af det gamle klosters østlige fløi,
