Denne siden er korrekturlest
derefter har han rimeligvis i nogen tid opholdt sig ved Kjøbenhavns universitet og der drevet sine studier, maaske ligetil 1558.[1]
- ↑ Efterat Jens Kristjernssøn formodentlig allerede i 1557 havde forladt Kjøbenhavns skole, fik denne 1558 en ny rektor i magister Anders Pederssøn Kjøge (Andreas Petrejus Coagius), som derefter forestod den indtil 1564. Dr. Holger Rørdam, Kjøbenhavns universitets historie, II, s. 708. I hans tid var der en anden bekjendt Nordmand, der besøgte Kjøbenhavns schola trivialis, nemlig den senere Jesuit Laurits Nilssøn (Laurentius Nicolai), som almindelig gaar under navnet Klosterlasse (Closterlassius). Efter en i 1606 nedskreven beretning (Ny kirkehistoriske samlinger, V, s. 222) skulde han ante annos 5O have gaaet i denne skole sub præceptore Andrea Petrejo. Er dette at tage efter ordene, kan Klosterlasse først være kommen ind paa skolen, efterat Jens Nilssøn havde forladt den; men det er dog ogsaa i dette tilfælde muligt, at de til samme tid kunne have opholdt sig i Kjøbenhavn. Klosterlasse var født 1538 – altsaa samme aar som Jens Nilssøn – ikke, som det almindelig heder efter den gjængse beretning, i Tønsberg, men i Oslo. 1562 skal han være bleven viet til prest, hvad der dog kan være noget tvivlsomt, og i det følgende aar i Löwen optagen i Jesuiterordenen. Efter at have flakket om i forskjellige af Europas lande, kom han 1576 til Sverige som katholsk missionær og blev der til 1580; derpaa fulgte nye omflakninger med længere ophold i Olmütz, Prag og Braunsberg, indtil han i 1606 dukkede op i Danmark, hvorfra han, som det hed sig, i private anliggender søgte om at maatte komme til Norge. Men dette negtedes, og han blev sendt over til Tyskland. Han døde i Vilna 5 Mai 1622. Dr. H. Rørdam, Kjøbenhavns universitets historie, III, s. 170 flg. E. Pontoppidan, Annales ecclesiæ Danicæ, III, s. 557 flg. Augustin Theiner, Schweden und seine stellung zum heiligen stuhl, paa flere steder. Jens Worm, Lexicon over danske, norske og isl. lærde mænd, II, s. 118 flg. Smlgn. en afhandling, Norske apostater (af Fr. Bætzmann) i Illustreret Nyhedsblad for 1865, no. 43, 45 og 46, og den lille „Kort beskrivelse over Tønsberg“ (et uden forfatterens samtykke foranstaltet optryk af L. Daaes artikler i „Morgenbladet“ til Tønsbergs tusindaarsfest 23 Juni 1871), hvor det s. 31 i en note oplyses, at nuværende rektor ved Tromsø skole A. B. Eriksen „er af flere grunde kommen til den ret interessante slutning, at Klosterlasse maa have været en broder af den bekjendte Oslobisp, mag. Jens Nilssøn.“ Saavidt bekjendt, støttes den omtalte slutning bl. a. paa den omstændighed, at Klosterlasse fører navnet Frende, der minder om tilnavnet Frendesonius, hvormed Jens Nilssøn benævner sin fader, og derpaa, at Jens Nilssøn selv havde en søn, der hed Laurits; men denne kan være opkaldt efter mange andre. Det er i sig selv neppe rimeligt, at en saa nidkjær protestant som Jens Nilssøn, om han har havt en broder, der ikke alene var frafalden, men endog Jesuit, netop skulde have valgt hans navn for en af sine sønner, medens han ikke opkaldte hr. Povel paa Sande, med hvem han jævnlig omgikkes, og hvem han synes at have gjort meget af. Det var neppe heller brug at opkalde levende mennesker, og Jens Nilssøn synes selv kun at have opkaldt sine børn efter afdøde slægtninge. Havde Klosterlasse været en broder af biskopen i Oslo, var dette rimeligvis ogsaa paa en eller anden maade kommen
