I dette aar var han atter hjemme i Oslo og blev der hører ved stedets skole, hvor nu Rasmus Hjort var rektor. Forholdet mellem ham og den unge hører var, efter hvad derom vides, et aldeles udmærket. Som den ældre og overordnede synes Rasmus Hjort at have taget sig meget af Jens Nilssøn, der paa sin side viste sig erkjendtlig, og der udviklede sig mellem dem et varmt venskabsforhold, der senere stod sin prøve gjennem mange aar. Efter Jens Nilssøns dom skal Rasmus Hjort have været en meget dygtig rektor.[1] Jens Nilssøn blev ikke længe i denne stilling. Allerede 1559 forlod han nemlig Oslo og drog for tredie gang til Kjøbenhavn, hvor han nu fortsatte sine studier ved universitetet.[2] Dette ophold blev af længere varighed, og overhovedet maa disse aar, i hvilke han boede i Kjøbenhavn, betragtes som hans bedste og egentlige studietid, den, hvori han især uddannede sig for sin fremtidige virksomhed og lagde den endelige grundvold for sin lærdom. Ved siden deraf havde han nu tillige leilighed til at stifte bekjendtskab med mange, saavel inden professorernes, som inden studenternes kreds. Netop i det samme aar, da Jens Nilssøn drog til Kjøbenhavn, i 1559, kom ogsaa Tyge Brahe til universitetet, hvor han studerede i nogle aar, indtil sin afreise fra Danmark 14de Februar 1562.[3] Den venskabelige forbindelse, der
frem ved hans besøg i Danmark 1606, da han blev examineret om sit forhold og derunder bl. a. omtalte sin skolegang. Efter hvad der hidtil er offentliggjort, synes der ikke at være meget stærke grunde, som tale for dette slægtskab.
- ↑ I fortalen til Elegidion (1581) siger Jens Nilssøn, at han har ønsket at dedicere dette digt til sin tidligere rektor studio declarandi mei erga te ofiicii pro multis beneficiis tuis in me collatis, tuaque singulari beneuolentia, qua me semper indeusque ab eo tempore, quo in hac schola Asloensi (cui annis aliquot magna cum laude et iuuentutis fructu præfuisti) tuum collaboratorem agere cæpi, humanissime complexus es atque etiamnum complecteris.
- ↑ Der har for at forklare grunden til Jens Nilssøns hyppige reiser frem og tilbage mellem Oslo og Kjøbenhavn været opstillet den formodning, at han efter sine forældres (ɔ: sin faders) død befandt sig i smaa kaar, og at han havde faaet understøttelse af nogle paarørende i Danmark. Pontoppidans annales, III, s. 191. Smlgn. Kgl. norske vidensk selsk skr. i 19 aarh. IV, 182 flg. Men der er i kilderne intet, som kan give nogen støtte for en saadan forklaring. Snarere kunde det formodes, at han af mangel paa midler har været nødsaget til at afbryde sine studier og i mellemtiden at opholde sig hjemme i Oslo, indtil han fik samlet det nødvendige for et nyt ophold ved universitetet.
- ↑ F. R. Friis, Tyge Brahe, s. 6–12.
Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.
