Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/15

XV

Jon Anderssøn, da denne i 1549 fra at være skolemester i Kjøbenhavn blev forflyttet til Oslo skole som læsemester eller lector theologiæ^[1]. I Roskilde skole, der fra en noget tidligere tid omtales som vera eruditionis officina, var maaske fremdeles meget anseet; i begyndelsen af det 17de aarhundrede omtales den saaledes fremdeles med stor berømmelse.^[2] Dog kan det nok være, at en del af den ros, hvormed der saaledes ødsledes ved omtalen af denne skole, ikke maa tages aldeles efter ordene og heller ikke har været ment ganske bogstavelig. Da Jens Nilssøn gik i Roskilde skole, var magister Johannes Blaccius dens rektor, men han var allerede i 1550 reist bort fra Danmark og opholdt sig bl. a. i Paris; han kom neppe nogensinde tilbage og døde i Rom 1555. Maaske er skolen under den egentlige rektors fravær bleven bestyret af mag. Franciscus Andreæ, der senere fik embedet.^[3] Det er vel muligt, at det netop er denne mangel af en rektor, der har været aarsag til, at Jens Nilssøn saa hurtig blev tagen ud af skolen og sendt hjem. Thi hele dette ophold i faderens fødeland blev ikke af længere varighed, og allerede i 1551 kom Jens Nilssøn tilbage til Oslo, hvor han nu i nogle aar fortsatte sine studier paa den derværende skole. Dennes rektor var paa den tid Laurits Haraldssøn;^[4] men rimeligvis har allerede den gang Rasmus Hjort eller Erasmus Cervinus, som han kaldtes med sit latiniserede navn, været ansat ved skolen.^[5] For anden gang blev Jens Nilssøn, som da var 16 aar gammel, i 1554 sendt til Danmark, hvor han derefter i to aar gik paa skolen (schola trivialis) i Kjøbenhavn. Han er altsaa bleven sat ind i denne skole, da den paa ny aabnedes efter i 1553–54 at have været lukket paa grund af den i Kjøbenhavn herskende pest,^[6] og er saa bleven student i 1556;

1. Dr. Holger Rørdam, Kjøbenhavns universitets historie, I, s. 675 flg.
2. Ny kirkehistoriske samlinger, IV, 318, og tredie række, III, 266 og 285.
3. Dr. S. N. I. Bloch, Bidrag til Roskilde domskoles historie, I, s. 37.
4. Norske rigsregistranter, I, s. 173.
5. I fortalen til sit latinske digt Elegidion in obitum filiolæ suæ Catharinæ (1581) dedicerer Jens Nilssøn dette til Dn. Erasmo Cervino … suo præceptori, amico ac affini, summa semper observantia colendo. Der er ingen anden tid, paa hvilken Rasmus Hjort kan have været Jens Nilssøns præceptor end netop i aarene 1551–1554.
6. Dr. Holger Rørdam, Kjøbenhavns universitets historie, I, s. 675 flg.