Side:Biskop Jens Nilssøns visitatsbøger.djvu/143

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
CXLIII

1561 og bestod langt ind i det følgende aarhundrede; dette var for øvrigt ikke Rostocks universitets-bogtrykkeri og skal heller ikke have været særdeles anseet.[1] Det er i aarene 1577–1586, Jens Nilssøn har benyttet Mylianders bogtrykkeri, og efter dette stanser ogsaa hans virksomhed som latinsk forfatter. I 1597 havde han skrevet et digt, rimeligvis paa Latin, som det da var ham tanke at faa trykt; men hvis dette er skeet, er vedkommende digt atter sporløst forsvundet (s. 513).

Hvad der fortælles Kom dette digt, er oplysende for tidens literære forhold. Biskopen havde selv haandskriftet med sig paa en visitatsreise til Kongelf, hvor han overleverede det til byfogden, Peder Kolding, som lovede at skaffe det med et paalideligt bud frem til Rostock. I den anledning lod biskopen inden afreisen fra Kongelf skrive et brev til Johannes Frederus, theologisk professor og superintendent i Rostock, der altsaa skulde være hans mellemmand ved digtets trykning og maaske tidligere har gjort ham den samme tjeneste. Et personligt bekjendtskabsforhold kan neppe have bestaaet mellem disse to mænd, som vistnok aldrig have havt anledning til at se hinanden (pag. LXVIlI); rimeligvis ere de komne i forbindelse gjennem fælles bekjendte i Danmark, og de have formodentlig allerede tidligere vekslet breve.

Jens Nilssøns skrifter i modersmaalet udkom alle i Kjøbenhavn, hvor de bleve trykte hos Mads Wingaard. Den udgave af hans latinske digt om kometen af 1577, der blev trykt i Kjøbenhavn af Andreas Gutterwitz, er maaske kun et optryk, som bogtrykkeren har foranstaltet paa egen haand.

XIII.

Jens Nilssøns arbeide var ikke indskrænket til det stille liv i hans studerekammer i Oslo bispegaard, ligesaa lidt som det udelukkende var viet til den videnskabelige forskning. Han har som biskop udfoldet en betydelig virksomhed, og hvad han har udrettet som kirkelig administrator, er et ikke ringe arbeide. Her har man hans egentlige hovedgjerning i livet. I en ung alder havde han faaet det hverv at staa ved den gamle Frants

  1. Dr. Otto Krabbe, Die universität Rostock, I, s. 619, hvor det fortælles, at universitetet holdt Mylianders trykkeri under censur, da det blev godtgjort, at han havde ladet trykke smædebreve.