Jens Nilssøn selv, naar han syslede med sine undersøgelser over Norge og dets fortid, har havt nogen anelse om, at han derigjennem selv var med paa at yde et lidet bidrag til en ny tids frembrud, hvori en forandret opfatning af forholdene kom til at gjøre sig gjældende.
Den blivende, umiddelbare betydning for folkets nationale liv af den fædrelandske virksomhed, som udfoldedes af Jens Nilssøn og de andre af humanismen paavirkede forfattere, lader sig neppe paavise i synlige træk. Den interesse, der vaktes for land og folk, var hovedsagelig en literær, og dens indflydelse bliver meget vanskelig at vurdere. Imidlertid havde dog et bølgeslag af en stor almen bevægelse skyllet op imod vore kyster, og det viste sig, at det norske folk, der i det 15de aarhundrede havde levet et aandeligt dvaleliv, dog atter havde erhvervet nogle betingelser for at træde ind ved siden af de andre nationer.[1]
Det vilde her været meget heldigt, om der havde været adgang til nærmere at kjende forholdet mellem Jens Nilssøn og Peder Claussøn og mellem disse to mænd og Aksel Gyldenstjerne. Man havde da klarere kunnet dømme om den betydning, som Jens Nilssøn kunde havt for Peder Claussøn, og navnlig havt paa det rene, hvorvidt det var ham, der først henledede statholderens opmærksomhed paa den sidstnævnte. Nu er der her neppe engang plads for gjætninger, uden forsaavidt det maa ansees for sikkert, at begge disse Nordmænd i det mindste ved en enkelt anledning (pag. XL) have været sammen. Endnu mindre vides der noget om, at der har bestaaet forbindelser mellem Jens Nilssøn og de bergenske krønikeskrivere og samlere. Dette er dog i sig selv ikke rimeligt; den literære virksomhed i Bergen havde kun ringe berøringspunkter med den, som foregik omkring Jens Nilssøn. Selv var han aldrig længere vest end til Skien, og fra Bergen kom ikke mange til Oslo. Saaledes er det muligt, at han kan have været aldeles uvidende om, hvad der udrettedes i Bergen, medmindre statholderen fra sine reiser kunde bringe ham nogen besked derom. Absalon Pederssøns død indtraf desuden saa tidlig (1573–75), at der mellem ham og Jens Nilssøn neppe kunde have bestaaet nogen synderlig forbindelse; han var allerede død, inden den sidstnævnte havde truffet Peder Claussøn.
- ↑ Smlgn. udgiverens lille, i 1884 som manuskript trykte brochure, Om betingelserne for det norske folks politiske udvikling i tiden før 1814, s. 12, hvor der i korthed hentydes til disse forhold.
