høitstaaende karsporeplanter, som ved sin indre bygning slutter sig nær til de aller høieste planter, frøplanterne.
Den egentlige forskjel mellem sporeplanterne og frøplanterne bestaar deri, at de første formeres ved sporer, de sidste ved frø.
Frøplanterne frembringer, som vi snart skal se, ogsaa sporer, men disse tjener ikke direkte til at formere antallet af planterne. Først af de frø, som senere dannes af sporerne, opstaar der nye planteindivider.
Medens sporen altid kun bestaar af én celle, er frøet flercellet, idet det foruden andre dele ogsaa indeholder et plantefoster (kimen).
(Fanerogamerne.)
Den ukjønnede generation. Ligesom hos karsporeplanterne er ogsaa hos frøplanterne den ukjønnede generation en høit udviklet plante med rod, stængel og blade, og som frambringer sporer i sporehuse.
Sporehusene er ligesom hos selaginella to slags: storsporehuse, hvori der dannes storsporer og smaasporehuse, hvori der opstaar smaasporer. De blade, som bærer sporehusene, er, som tidligere nævnt, hos karsporeplanterne ikke væsentlig forskjellige fra disse planters almindelige stængelblade. Hos frøplanterne er de derimod saa omdannede, at de har faaet særegne navne; de kaldes her frugtblade og støvbærere, «støvdragere» (se fig. 35). De sidste bærer smaasporehusene med smaasporerne, de første, som oftest danner støvveie, storsporehusene med storsporerne.
Støvbærerne og støvveiene sidder tæt sammen paa blomsterbunden, der er stængelens øverste ende. Hos de fleste frøplanter sidder der under støvbærerne et blomsterdække. som kan bestaa af en eller flere bladkredse. Hvis der er forskjel paa indre og ydre bladkreds, kaldes den sidste bæger (b), den indre krone (a). Det skud, som bestaar af blomsterdækket, støvdragerne, støvveiene samt blomsterbunden, kaldes en blomst.
Støvveiens bygning. Støvveien, der er dannet ved sammenvoksning af et eller flere frugtblade, bestaar af tre
