dele: arret (h), griffelen (g) og frugtemnet, «frugtknuden» (e). I dette sidste findes et eller flere frøemner. Et saadant bestaar af: Frøemnekjernen (o), i hvis midte der ligger en aflang, større celle, kimsækken, og som er omgi vet af en eller to frøemnehinder (p, q). Disse slutter ikke helt sammen, men efterlader en aabning, frømunden (s). Frøemnet er fæstet til frugteranet ved en streng, frøstrengen (n), hvorigjennem der ogsaa ledes næring til frøemnet.
(Se teksten.)
Frøemnekjernen er et storsporehus, der indeholder én storspore, nemlig kimsækken}}, som forbliver indelukket i sporehuset.
I kimsækken, storsporen, dannes der, efterat kjernen først har delt sig nogle gange, et antal celler, hvoraf tre (t) ligger i den mod frøemnemunden vendende ende af kimsækken; af disse er den største egcellen, de to andre kaldes synergidecellerne. I den modsatte ende af kimsækken ogsaa tre celler, antipodecellerne (u). Saavel disse,
