det medium, hvori de lever; i dette tilfælde har de gjerne rundt om legemet eller i enderne svingtraade (fig. 3, D), som hjælper til ved bevægelsen; denne kan dog ogsaa foregaa uden saadanne.
Formering foregaar ved deling og ved sporer. Naar en bakteriecelle skal dele sig, opstaar der en væg tvers over den, og ved væggens forsliming i midten kan de to nye celler (dattercellerne) skilles fra hverandre. Delingerne kan enten foregaa i alle rummets tre retninger eller kun i én eller to af disse, og hvis dattercellerne da i længere tid bliver hængende sammen, opstaar de ovenfor omtalte pakkeformede, traadformede eller fladeformede legemer.
Er forholdene ugunstige for bakteriernes liv, kan mange arter (f. eks. miltbrandbakterien) danne sporer. Disse opstaar i de enkelte celler, ved at indholdet trækker sig sammen til en oval eller rundagtig masse, der omgiver sig med en tyk væg. Sporerne er meget seiglivede og taaler temmelig sterk kulde og varme; enkelte kan endog udholde kogning. Naar livsbetingelserne atter bliver gunstigere, spirer sporerne, og indholdet vokser ud til en ny bakteriecelle, som atter formerer sig ved deling.
Næringsoptagelse og assimilation. Bakterierne maa ligesom slimsoppene ernære sig af organiske forbindelser; de er enten saprofyter eller parasiter. Ved parasiter forstaaes organismer, som tager næring fra levende planter, eller dyr.
De for bakterierne, som for alle andre planter, nødvendige næringsstoffer er kulstof, surstof, vandstof, kvælstof, svovl, fosfor, kalium, kalcium, magnesium og jern. Disse stofter tager bakterierne fra det medium eller de omgivelser, hvori de lever. Men hverken i de levende organismer eller i de døde rester findes stofterne fri, men i meget sammensatte forbindelser. Disse maa bakterierne i regelen først spalte og saa atter sammensætte spaitningsprodukterne til nye forbindelser, før de kan optage dem som næring. Denne spaltende virksomhed af bakterierne vil imidlertid i organiske, døde rester medføre forstyrrelser, der kan ytre sig som forraadnelse eller gjæring.
Som eksempel paa den sidstnævnte proces kan nævnes melkesyregjæringen. Ved denne spaltes sukkeret i sød
