melk af melkesyrebacillen, og der dannes melkesyre, som vil bevirke, at melken «bliver sur».
Ved forraadnelsen er det især eggehvidestofferne, som spaltes. Herunder dannes der flygtige gaser, ofte af en modbydelig lugt.
I levende organismer kan forskjellige bakterierfremkalde sygdomme, som f. eks. tæring (se fig. 5), tyfus, kolera (se fig. 4) og miltbrand.
|
Fig. 4. Kolerabacillen.
|
Fig. 5. Tæringsbacillen.
|
Udbredelse. Bakterierne er udbredte i luften, i jorden, i vandet, kort sagt, næsten overalt. Men de mængder, hvori de forekommer, kan være meget forskjellige.
Særdeles talrige er de i de store byer, ber er der i gadesmudset fundet indtil 80 millioner bakterier pr. kubikcentimeter, og i kloakvandet over 50 millioner. Forholdsvis faa bakterier findes der i dybere jordlag og i godt drikkevand, dog er der selv i dette sjelden mindre end 40 bakterier pr. kubikcentimeter. Særdeles fattig paa bakterier er luften i de arktiske egne og paa høie fjelde.
Bakteriernes betydning. Bakteriernes virksomhed er af stor betydning i naturens husholdning. Derved at bakterierne fremkalder forraadnelse og formuldning af døde, organiske rester, vil der af disse atter dannes uorganiske forbindelser, som kulsyre, svovlsure og fosforsure salte etc., der saa paany kan blive skikkede som plantenæring.
Paa overfladen af smaa vandpytter vil vi hyppig se et grønt, slimet overdrag, i daglig tale kaldt grønske. Under mikroskopet vil denne vise sig at bestaa af mange organisrner, blandt hvilke ofte ogsaa spirogyra findes.
