Side:Biologi for gymnasiet. 1. Botanik (Thekla Resvoll).pdf/19

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
9
Bakterier.

Bakterierne opdagedes allerede 1675 af hollænderen A. Leuwenhoeck; men kundskaben om dem er særlig gaaet frem i sidste halvdel af det 19de aarhundrede ved franskmanden L. Pasteur og tyskeren R. Koch.

Bakterierne er meget smaa planter, som ikke kan sees uden ved sterk forstørrelse. De bestaar af en eneste eller flere celler, som kan være forenede til traade, flader eller pakkeformede legemer (fig. 3, E) og ofte er omgivne at en slimmasse.

Denne siden inneholder en illustrasjon som bør klippes ut og lastes opp til Commons.
Fig. 3. Forskjellige bakterieformer. Sterk forstørrelse.

[Bakterier kan man let faa til at udvikle sig paa en kogt potet, naar der kun sørges for, at den har fugtighed nok. Poteten kløves, og efterat der er anbragt en draabe vand paa snitfladen, lægges den paa et fad med en glasklokke over. Denne maa først være godt foret med fugtet filtrer papir. Ved almindelig stuetemperatur vil der i løbet af faa dage paa snitfladen, der hvor vanddraaben laa, vise sig et brunligt bakterieslim,]

Den enkelte bakteriecelle bestaar af protoplasma, som kan have forskjellige, faste indleiringer (f. eks. svovl), men som mangler cellekjerne. Protoplasmaet er omgivet af en væg, hvorfor bakteriecellen altid har en bestemt form, som imidlertid kan veksle meget hos de ulige arter. Deres hyp­pigste former er: skrueformen («spiriller», fig. 3, C og D), stavformen (egentlige «bakterier», A, og «baciller», B), samt kugleformen («kokker», F).

Bevægelse. Mange arter kan bevæge sig svømmende i