hvorved dele af det forbrænder til kulsyre og vand, som udskilles. Denne proces, der saaledes, ligesom hos dyrene, har en nedbrydning af protoplasmaet til følge, kaldes aandedrættet. Det foregaar saavel om natten som om dagen og i alle protoplasmaets dele. Ved aandedrættet skaffes der fornøden energi til de forskjellige livsprocesser i protoplasmaet.
Næringsoptagelse. For at opbygge nyt protoplasma maa organismen tage næring til sig. Troldsmørret er en saprofyt; herved forstaaes en plante, som ernærer sig af døde rester eller livløse, organiske stoffer. Troldsmørret henter sin næring fra de raadnende planterester, hvorpaa det lever. Næringen optages gjennem en hvilkensomhelst del af protoplasmaets overflade.
Assimilation. De stoffer, som protoplasmaet har optaget i sig, omarbeider det til bestanddele af sig selv. Denne proces, som kaldes assimilation, er følgelig en opbygnings proces, som i sine virkninger er modsat aandedrættets. Ved assimilation af den optagne næring dannes der nye protoplasmadele mellem de gamle; dette har en forøgelse, vekst af protoplasmaets masse til følge.
Formering. Paa troldsmørrets amøbestadium foregaar formeringen, som allerede fortalt, ved tve deling, medens plasmodiet efter at være omvandlet til et frugtlegeme frembringer sporer.
Bevægelse. Troldsmørret har to slags bevægelse: svingtraadbevægelse og krybende bevægelse. Den første, der tilhører sværmesporestadiet, kan kun foregaa i vand. Den krybende bevægelse foretages af amoberne og plasmodiet paa et fast underlag; den bestaar deri, at protoplasmaet afvekslende skyder dele ud eller trækker dem ind igjen, hvorved protoplasmaet kommer i en krybende eller glidende bevægelse paa underlaget.
Troldsmørret tilhører slimsoppene (myxomyceterne), en planterække, som indtager en meget isoleret stilling, idet den ikke viser slegtskab med nogen af de andre planterækker.
