har handlet troløst, endog hun er din Mage og din Pakts Hustru.
15 Men har ikke Een[1] gjort det og dog beholdt Aanden[2]? Men hvas gjorde den Ene? Han søgte Guds Sæd[3]; men I skulle tage Vare paa eders Aand, og mod din Ungdoms Hustru være du ikke troløs!
16 Thi jeg hader Skilsmisse, siger Herren, Israels Gud; man dækker derved sit Klædebon med Vold, siger Herren, Hærskarernes Gud. Saa tager da Vare paa eders Aand og værer ikke troløse!
17 I have trættet Herren med eders Ord, og I sige: Hvorved have vi trættet ham? Ved at sige: Hver den, som gjør Ondt, er god i Herrens Øine, og i dem har han Velbehag, eller: Hvor er Dommens Gud?
Dem, der spørge efter Guds Dom, forkynder Herren, at han skal sende sit Bud (Johannes den Døber), som skal berede Veien for ham, og at saa pludselig han selv, Herren, Paktsengelen (Messias), skal komme for at holde Dom; han skal skille Hyklerne fra de Retskafne og lutre disse, saa velbehagelige Offere atter kunne bringes ham; han vil straffe alle Ugudelige, 1-6. Herren formaner Folket til at omvende sig og vise dette ved redelig at yde Tiende og de hellige Gaver; da vil han rigelig velsigne det, 7-12. Han klager over de Ugudeliges bespottelige ORd, som om det var forgjæves at tjene ham, og forjætter de Gudfrygtige, som tale ganske anderledes, at han vil spare dem paa den kommende Doms Dag, 13-18.
e, jeg sender mit Bud, og han skal berede Vei for mit Aasyn; og pludselig skal Herren, som I søge, komme til sit Tempel, Paktens Engel, som I begjære; se, han kommer, siger Herren, Hærskarernes Gud.
2 Men hvo udholder den Dag, han kommer, og hvo kan blive staaende, naar han lader sig se? Thi han er som en Smelters Ild og som Tvætteres Lud.
3 Og han skal sidde og smelte og rense Sølvet, og han skal rense Levis Børn og lutre dem som Guld og som Sølv; og de skulle bringe Herren Offergaver i Retfærdighed,
4 og Judas og Jerusalems Offergaver skulle behage Herren, som i gamle Dage og som i fordums Aar.
5 Og jeg vil nærme mig til eder til Dom og være et hastende Vidne mod Troldkarlene og mod Horkarlene og mod dem, som sværge falskelig, og mod dem, som forholde Daglønneren hans Løn, øve Vold imod Enken og den Faderløse, og som bøie Retten for den Fremmede og ikke frygte mig, siger Herren, Hærskarernes Gud;
6 thi jeg, Herren, har ikke forandret mig, og I, Jakobs Børn, ere ikke tilintetgjorte.
7 Lige fra eders Fædres Dage ere I afvegne fra mine Love og have ikke holdt dem; vender om til mig, saa vil jeg vende om til eder, siger Herren, Hærskarernes Gud. Og I sige: Hvori skulle vi vende om?
8 Skal et Menneske bedrage Gud, siden I hbedrage mig? Og I sige: Hvormed have vi bedraget dig? Med Tienden og den hellige Gave.
9 Med Forbandelsen ere I forbandede, og mig bedrage I, ja, det hele Folk.
10 Bringer hele Tienden ind i Forraadshuset, forat der maa være Føde i mit hus, og prøver mig dog derved, siger Herren, Hærskarernes Gud, om jeg ikke vil oplade Himmelens Sluser for eder og udtømme Velsignelser over eder, mere end nok!
11 Og jeg vil true Æderen[4] for eder, saa den ikke skal fordærve Jordens Frugt for eder; og Vinstokken paa Marken skal ikke slaa eder feil, siger Herren, Hærskarernes Gud.
12 Og alle Folkene skulle prise eder lykkelige; thi I skulle være et lysteligt Land, siger Herren, Hærskarernes Gud.
13 Eders Ord have været stærke mod mig, siger Herren. Og I sige: Hvad have vi talt med hverandre imod dig?
14 I have sagt: Faafængt er det at tjene Gud, og hvad Vinding er der i, at vi have taget Vare paa hans Bud, og at vi have gaaet i Sørgeklæder for Herrens, Hærskarernes Guds, Skyld?
