25 Thi han har ikke foragtet og ikke afskyet den Elendiges Elendighed og ikke skjult sit Aasyn for ham; men da han raabte til ham, hørte han.
26 Fra dig udgaar min Pris i en stor Forsamlig; mine Løfter vil jeg betale for deres Øine, som frygte ham.
27 De Sagtmodige skulle æde og blive mætte; de, som søge Herren, skulle love ham; eders Hjerte leve til evig Tid!
28 Alle Jordens Ender skulle komme det i Hu og vende om til herren, og alle Folkenes Slægter skulle tilbede for dit Aasyn.
29 Thi Herren hører Riget til, og han hersker over Folkene.
30 Alle Jordens Rigmænd skulle æde og tilbede; for hans Aasyn skulle alle de bøie sig, som stige ned i Støvet, og den, som ikke kan holde sin Sjæl ilive.
31 Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten.
32 De skulle komme og kundgjøre hans Retfærdighed for det Folk, som vorder født, at han har gjort det.
David priser Herren som den gode Hyrde, der giver ham Hvile, vederkvæger, beskjermer og forsørger ham, 1-5, og udtaler sin Forvisning om, at han i hans Samfund skal nyde den rigeste Velsignelse alle sine Levedage, 6.
1 En Psalme af David.
ERREN er min Hyrde, mig fattes Intet.
2 Paa grønne Enge leirer han mig, til Hvilens Vande leder han mig hen.
3 Han vederkvæger min Sjæl, han fører mig paa Retfærdigheds Stier for sit Navns Skyld.
4 Om jeg end skulde vandre i Dødsskyggens Dal, frygter jeg ikke for Ondt; thi du er med mig, din Kjep og din Stav, de trøste mig.
5 Du dækker Bord for mig lige for mine FIenders Øine, du salver mit Hoved med Olje; mit Bæger flyder over.
6 Idel Godt og Miskundhed skal efterjage mig alle mit Livs Dage, og jeg skal bo i Herrens Hus gjennem lange Tider.
David priser Herren som al Jordens Skaber og Konge, 1. 2:han viser, at kun den Retfærdige skal have Adgang til denne Konges Helligdom og faa Del i hans Velsignelse, 3-5, og opfordrer Helligdommens Porte til at hæve sig for at tage imod denne Herlighedens Konge, som nu vil drage ind i den, 7-10.
Herrens Indtog i Helligdommen paa Zion, hvorom Psalmen nærmest handler (2 Sam. 6) er et Forbillede paa Messias’s Komme.
1 Af David; en Psalme.
ERREN hører Jorden til og dens Fylde, Jorderiget og de, som bo der.
2 Thi han har grundlagt den paa Have og stillet den fast paa Strømme.
3 Hvo skal stige op paa Herrens Bjerg, og hvo skal staa paa hans hellige Sted?
4 Den, som har uskyldige Hænder og et rent Hjerte, som ikke har vendt sin Hu til Løgn og ikke har svoret falskelig.
5 Han skal medbringe Velsignelse fra Herren og Retfærdighed fra sin Frelses Gud.
6 Dette er deres Slægt, som spørge efter ham, de, som søge dit Aaasyn, Jakobs Børn. Sela.
7 Løfter, I Porte, eders Hoveder, og løfter eder, I evige Døre, saa Herlighedens Konge kan drage ind!
8 Hvo er den Herlighedens Konge? Herren, stærk og vældig, Herren vældig til Strid.
9 Løfter, I Porte, eders Hoveder, og løfter eder, I evige Døre, saa Herlighedens Konge kan drage ind!
10 Hvo er den Herlighedens Konge? Herren, Hærskarernes Gud, han er Herlighedens Konge. Sela.
David beder Gud, at han ikke vil lade ham for sine Synders Skyld blive tilskamme for sine Fiender, men naadig tilgive ham, lede ham paa alle hans Veie, hjælpe ham i al hans Nød og frelse Israel, 1-22.
