4 Der er ei Tale, der er ei Ord, ei høres deres[1] Røst.
5 Over al Jorden udgaar deres Maalesnor[2], og til Jorderiges Ende deres Ord; for Solen har han sat et Telt paa dem.
6 Og den er som en Brudgom, der gaar ud af sit Brudekammer; den glæder sig som en Helt til at løbe sin Bane.
7 Fra Himmelens Ende er dens Udgang, og dens Omløb indtil dens Ende, og Intet er skjult for dens Hede.
8 Herrens Lov er fuldkommen, den vederkvæger Sjælen; Herrens Vidnesbyrd er trofast, det gjør den Enfoldige viis;
9 Herrens Befalinger ere rette, de glæde Hjertet; Herrens Bud er rent, det oplyser Øinene;
10 Herrens Frygt er ren, den staar fast evindelig: Herrens Love ere Sandhed, de ere retfærdige alle tilhobe.
11 De ere kosteligere end Guld, ja fint Guld i Mængde, og sødere end Honning, ja Honning, der drypper af Kagerne.
12 Ogsaa din Tjener vorder paamindet ved dem; hvo der holder dem, har stor Løn.
13 Hvo mærker, hvor ofte han feiler? Forlad mig mine lønlige Brøst?
14 Bevar ogsaa din Tjener fra formastelige Synder, lad dem ei herske over mig! Saa bliver jeg ustraffelig og uden Skyld for store Overtrædelser.
15 Lad min Munds Ord og mit Hjertes Tanke være til Velbehag for di Aasyn, Herre, min Klippe og min Gjenløser!
Israel beder for sin Konge, at Herren vil beskjerme og hjælpe ham i al hans Nød, 2-4, fuldbyrde alle hans Raad og opfylde alle hans Ønsker, 5. 6. Det er forvisset om, at Herren vil hjælpe ham mod hans Fiender, som forlade sig paa sin Krigsmagt, medens det selv forlader sig paa sin Gud, 7-9. Det slutter med at gjentage sin Bøn, 10.
Psalme angaar Israels Konger i Almindelighed og Messias, Israels evige Konge, I særdeleshed.
1 Til Sangmesteren; en Psalme af David.
ERREN bønhøre dig paa Nædens Dag, Jakobs Guds Navn beskjerme dig!
3 Han sende dig Hjælp fra Helligdommen og støtte dig fra Zion!
4 Han komme alle dine Madoffere i Hu og finde dit Brændoffer fedt[3]! Sela.
5 Han give dig efter dit Hjerte og fuldbyrde alt dit Raad!
6 Maatte vi kunne juble over din Frelse og løfte Banneret i vor Guds Navn! Herren opfylde alle dine Begjæringer!
7 Nu ved jeg, at Herren frelser sin Salvede; han svarer ham fra sin hellige Himmel med sin frelsende Høires vældige Gjerninger.
8 Hine prise Vogne, hine Heste, men vi prise Herrens, vor Guds Navn.
9 De synke og falde, men vi staa og holde os oppe.
10 Herre, frelse! Kongen bønhøre os paa den Dag, vi raabe!
Israel udtaler sin taknemmelige Glæde over, at Herren har overøst dets Konge, som forlader sig paa ham, med en Fylde af herlige Goder, 2-8, og sin Forvisning om, at Kongen med hans Hjælp skal overvide og tilintetgjøre alle sine Fiender, 9-13; det slutter med Døn og Lovprisning, 14.
Dette har altsammen sin fuldkomne Opfyldelse i Messias og hans Kongedømmes evige Herlighed.
1 Til Sangmesteren; en Psalme af David.
ERRE, over din Magt glæder Kongen sig, og hvor saare fryder han sig ved din Frelse!
3 Hvad hans Hjerte ønskede, har du givet ham, og hvad hans Læber begjærede, har du ikke negtet ham. Sela.
4 Thi du kom ham imøde med Velsignelse og Lykke, du satte en Krone af Guld paa hans Hoved.
5 Liv begjærede han af dig; du gav ham det, et langt Liv evindelig og altid.
6 Stor er hans Ære ved din Frelse: Høihed og Herlighed lægger du paa ham.
7 Thi du sætter ham til Velsig-
