24 Og jeg var ustraffelig for ham og vogtede mig vel for min Synd.
25 Og Herren gjengjældte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øine.
26 Mod den Fromme viser du dig from, mod den retvise Mand viser du dig retvis,
27 mod den Rene viser du dig ren, mod den Forvendte viser du dig vrang.
28 Thi du frelser elendige Folk og du fornedrer høie Øine.
29 Thi du lader min Lampe skinne; Herren, min Gud, opklarer mit Mørke.
30 Thi ved dig stormer jeg løs paa fiendtlige Skarer, og ved min Gud springer jeg over Mure.
31 Gud, hans Vei er fuldkommen; Herrens Ord er lutret, han er et Skjold for alle dem, som forlade sig paa ham.
32 Thi hvo er Gud foruden Herren, og hvo er en Klippe, uden vor Gud?
33 Den Gud, som omgjorde mig med Kraft og gjør min Vei fri for Stød,
34 som gjør mine Fødder som Hindernes og stiller mig paa mine Høider,
35 som oplærer mine Hænder til Krig, saa mine Arme spænde Kobberbuen.
36 Og du giver mig din Frelses Skjold, og din høire Haand støtter mig, og dun Nedladelse gjør mig stor.
37 Du gjør Rummet vidt for mine Skridt under mig, og mine Ankler vakle ikke.
38 Jeg forfølger mie FIender og naar dem, og jeg vender ikke tilbage før jeg har gjort Ende paa dem.
39 Jeg knuser dem, saa de ikke magte at reise sig; de falde under mine Fødder.
40 Og du omgjorder mig med Kraft til Krig, du bøier mine Modstandere under mig.
41 Og mine Fiender lader du vende mig Ryggen, og mine Avindsmænd udrydder jeg.
42 De raabe, men der er ingen Frelser, — til Herren, men han svarer dem ikke.
43 Og jeg knuser dem som Støv for Vinden, jeg tømmer dem ud som Dynd paa Gaderne.
44 Du regger mig fra Folke Kiv, du sætter mig til Hoved for Hedninger; Folkefærd, som jeg ikke kjender, tjene mig.
45 Ved Rygtet om mig blive de mig lydige; Fremmede hykle for mig,
46 Fremmede visne hen og gaa bævende ud af sine Borge.
47 Herren lever, og priset er min Klippe, og ophøiet er min Frelsers Gud,
48 den Gud, som giver mig Hevn og lægger Folkefærd under mig,
49 som udfrier mig fra mine Fiender; ja, over mine Modstandere ophøier du mig, fra Voldsmanden redder du mig.
50 Derfor vil jeg prise dig blandt Hedningerne, o Herre, og lovsynge dit Navn.
51 Han gjør sin Konges Frelse stor, og han gjør Miskundhed mod sin Salvede, mod David og mod hans Afkom til evig Tid.
Efterat David har skildret, hvorledes Himmelen, navnlig Solen, uafladelig forkynder Guds Ære over den hele Jord, 2-7, taler han om denne herlige Guds Lov, den aandelige Sol, og beskriver dens herlige Egenskaber og kraftige Virkninger, 8-11. For at kunne opnaa den Løn, Loven forjætter dem, der holde den, beder han Herren kjende ham fri for uvitterlige og bevare ham for vitterlige Overtrædelser af den, 12-14. Han slutter med Bøn om, at Herren med Velbehag vil tage imod, hvad han her har fremført, 15.
Deri, at Himmelen forkynder Guds Ære over den hele Jord, ligger en Forjættelse om Evangeliets Kundgjørelse over hele Jorden (Rom. 10, 18).
1 Til Sangmesteren; en Psalme af David.
IMLENE fortælle Guds Ære, og Hvælvingen forkynder hans Hænders Gjerning.
3 Den ene Dag lader din Tale udstrømme til den anden, og den ene Nat forkynder den anden sin Kundskab.
