7 Da sagde Herren til Satan: Hvorfra kommer du? Og Satan svarede Herren og sagde: Fra at fare om paa Jorden og vandre omkring paa den.
8 Og Herren sagde til Satan: Har du givet Agt paa min Tjener Job? Thi der er ikke Nogen paa Jorden som han, en Mand, ustraffelig og retskaffen, so frygter Gud og viger fra det Onde.
9 Men Satan svarede Herren og sagde: Mon Job frygter Gud for Intet?
10 Har ikke du hegnet om ham og om hans Hus og om Alt, hvad hans er, trindt omkring? Hans Hænders Gjerning har du velsignet, og hans Fæ har bredt sig ud i Landet.
11 Men ræk dog din Haand ud og rør ved Alt, hvad hans er! Visselig, lige i dit Aasyn vil han sige dig Farvel.
12 Og Herren sagde til Satan: Se, Alt, hvad hans er, er i din Haand; kun mod ham selv maa du ikke udrække din Haand. Da gik Satan ud fra Herrens Aasyn.
13 Og det skede en Dag, da hans Sønner og hans Døtre sade og drak Vin i sin førstefødte Broders Hus,
14 da kom der et Bud til Job og sagde: Okserne pløiede, og Aseninderne græsses ved Siden af dem;
15 da faldt Sabbæerne ind og toge dem, og Drengerne sloge de med Sværdets Eg, og jeg undkom, kun jeg alene, for at give dig det tilkjende.
16 Endnu talte denne, da kom en Anden og sagde: Guds Ild faldt ned fra Himmelen og brændte Faarene og Drengene og fortærede dem, og jeg undkom, kun jeg alene, fora t give dig det tilkjende.
17 Endnu talte denne, da kom en Anden og sagde: Kaldæerne gjorde tre Hobe og overfalt Kamelerne og toge dem, og Drengene sloge de med Sværdets Eg, og jeg undkom, kun jeg alene, for at give dig det tilkjende.
18 Endnu talte denne, da kom en Anden og sagde: Dine Sønner og dine Døtre aade og drak Vin i sin førstefødte Broders Hus;
19 se, da kom der en stærk Storm fra hin Side Ørkenen og stødte mod Husets fire Hjørner, og det faldt paa de unge Folk, og de døde, og jeg undkom, kun jeg alene, for at give dig det tilkjende.
20 Da reiste Job sig og sønderrev sin Kappe og klippede sit Hoved, og han faldt ned paa Jorden og tlbad.
21 Og han sagde: Nøgen kom jeg af min Moders Liv, og nøgen skal jeg vende did tilbage. Herren gav, og Herren tog; Heerens Navn være lovet!
22 Under alt dette syndede Job ikke, og han tillagde ikke Gud nogen Daarlighed.
Satan paastaar, at Prøven ikke er tilstrækkelig, saalænge Gud sparer Jobs Person, 1-5. Herren giver Job i Satans Haand; han tilreder ham ilde med onde Bylder; Jobs Hustru bliver utaalmodig og vises tilrette af ham; han selv er endnu taalmodig, 6-10. Jobs tre Venner komme for at trøste ham; de bedrøves saare over hans Jammer, 11-13.
OG det skede en Dag, at Guds Sønner kom for at fremstille sig for Herren, og da kom ogsaa Satan midt iblandt dem for at fremstille sig for Herren.
2 Da sagde Herren til Stan: Hvorfra kommer du? Og Satan sverede Herren og sagde: Fra t fare om paa Jorden og vandre omkring paa den.
3 Og herren sagde til Satan: Har du givet Agt paa min Tjener Job? Thi der er ikke Nogen paa Jorden, som han, en Mand, ustraffelig og retskaffen, som frygter Gud og viger fra det Onde, og endnu holder han fast ved sin Ustraffelighed, saa du har tilskyndet mig til at fordærve ham uden Aarsag.
4 Da svarede Satan Herren og sagde: Hud for Hud, og Alt, hvad en Mand har, giver han for sit Liv.
5 Men ræk dog din Haand ud og rør ved hans Ben og ved hans Kjød! Visselig, lige i dit Aasyn vil han sige dig Farvel.
6 Og Herren sagde til Satan: Se, han er i din Haand; spar kun hans Liv!
7 Da gik Satan ud fra Herrens Aasyn, og han slog Job med one Bylder fra hans Fodsaale indtil hans Isse.
8 Og han tog sig et Potteskaar at skrabe sig med, medens han sad midt i Asken.
9 Da sagde hans Hustru til ham:
