26 Derfor kaldte de disse Dage Purium efter Ordet Pur. Derfor, ifølge alle dette Brevs Ord og ifølge det, som de selv havde seet, og som var hændt dem,
27 fastsatte Jøderne og vedtoge for sig og for sin Afkom og for alle dem, der sluttede sig til dem, som Noget, der ikke skulde bortfalde, at høitideligholde disse to Dage efter Forskriften om dem og efter den for dem bestemte Tid, Aar efter Aar,
28 og at disse Dage skulde ihukommes og høitideligholdes i hver Slægt, hver Familie, hvert Landskab og hver By, og at disse Purimsdage ikke skulde bortfalde blandt Jøderne, og deres Ihukommelse ikke ophøre blandt deres Afkom.
29 Og Dronning Ester, Abiha’ils Datter, og Jøden Mordekaj skreve eftertrykkelig for at stadfæste dette andet Brev om Purim.
30 Og han sendte Skrivelser til alle Jøderne i de hundrede og syv og tyve Landskaber i Ahasverus’s Rige, Freds og Sandheds Ord,
31 for at stadfæste disse Purimsdage paa deres bestemte Tider, saaledes som Jøden Mordekaj og Dronning Ester havde fastsat om dem, og saaledes som de for sig selv og for sin Afkom havde fastsat, hvad Fasterne og Veklagerne paa dem angaar.
32 Og Esters Ord stadfæstede, hvad der saaledes vedkom Purimsfesten, og det blev opskrevet i Bogen.
Ahasverus lægger Skat paa Landet; hans øvrige Historie findes andetsteds optegnet, 1. 2. Mordekajs Højhed og Gjerning omhandles kortelig, 3.
DEREFTER lagde Kong Ahasverus Skat paa Landet og Havets Øer.
2 Men al hans Magts og hans Vældes Gjerning og nøiagtig Beretning om Mordekajs Storhed, hvortil Kongen ophøiede ham, disse Ting ere opskrevne i Medernes og Persernes Kongers Krønikebog.
3 Thi Jøden Mordekaj var den Anden efter Kong Ahasverus og stor blandt Jøderne og velbehagelig for sine mange Brødre; han søgte sig Folks Vel og talte til Bedste for hele sin Æt.
Job, en ustrafelig og gudfrygtig Mand, har ti Børn og er meget rig; som Vidnesbyrd om hans Fromhed anføres, at han ofrer for sine Børn, naar de have holdt Gjæstebud, 1-5. Satan foregiver, at Job kun er from, fordi Gud har velsignet ham saa meget, 6-11. Herren tillader Satan at ødelægge Alt, hvad Job eier; han skiller ham ved hans Bjorde, hans Tjenere og hans Børn. Men Job viser sig taalmodig og hengiven i Guds Vilje, 12-22.
DER var en Mand i Landet Uz, hans Navn var Job; og den samme Mand var ustraffelig og retskaffen og gudfrygtig og ved fra det Onde.
2 Og der blev født ham syv Sønner og tre Døtre.
3 Og hans Fæ var syv tusinde Faar og tre tusinde Kameler og fem hundrede Par Okser og fem hundrede Aseninder, derhos saare meget Tyende; og Manden var mægtigere end alle Østens Børn.
4 Og hans Sønner gik hen og gjorde Gjæstebud, hver sin Dag i sit Hus, og de sendte Bud og indbøde sine tre Søstre til at æde og drikke med dem.
5 Og det skede, naar Gjæstebudsdagene vare til Ende, da sendte Job Bud efter dem og helligede dem, og han stod aarle op om Morgenen og ofrede Brændoffere efter deres alles Tal; thi Job sagde: Kanske mine Sønner have syndet og sagt Gud Farvel i sit Hjerte. Saaledes gjorde Job altid.
6 Og det skede en Dag, at Guds Sønner kom for at fremstille sig for Herren, og da kom ogsaa Satan midt iblandt dem.
