dage, fordi han er ond. Den anden ægter Tamar, gjør, hvad der er ondt for Herren, og dør ligesaa, 1-10. Juda lover Tamar sin yngste Søn, men holder ikke sit Ord; han ligger hos hende, uvidende om, at hun er hans Svigerdatter, og avler med hende Perez og Serah, 11-30.
OG det skede paa denne Tid, at Juda drog ned fra sine Brødre, og han tog ind til en adullamitisk Mand, hvis Navn var Hira.
2 Og der saa Juda en kananitisk Mands Datter, og hans Navn var Sua; og han tog hende og gik ind til hende.
3 Og hun blev frugtsommelig og fødte en Søn, og han kaldte hans Navn Er.
4 Og hun blev atter frugtsommelig og fødte en Søn, og hun kaldte hans Navn Onan.
5 Og hun fødte fremdeles en Søn, og hun kaldte hans Navn Sela; og han[1] var i Kesib, da hun fødte ham.
6 Og Juda tog en Hustru til Er, sin Førstefødte, og hendes Navn var Tamar.
7 Men Er, Judas Førstefødte, var ond for Herrens Øine, og Herren tog ham afdage.
8 Da sagde Juda til Onan: Gaa ind til din Broders Hsutru og tag hende tilægte i din Broders Sted og opreis din Broder Afkom!
9 Men Onan vidste, at denne Afkom ikke skulde høre ham til; naar han derfor gik ind til sin Broders Hustru, spildte han Sæden paa Jorden for ikke at give sin Broder Afkom.
10 Og det var ondt i Herrens Øine, hvad han gjorde, og han tog ogsaa ham afdage.
11 Da sagde Juda til Tamar, sin Sønnekone: Bo som Enke i din Faders Hus, indtil Sela, min Søn, bliver stor! Thi han tænkte: Ellers vil ogsaa denne dø, som hans Brødre. Saa gik Tamar hen og boede i sin Faders Hus.
12 Da nu en længere Tid var forløben, døde Suas Datter, Judas Hustru, og efterat Juda var bleven trøstet, gik han op til Timna til dem, som klippede hans Faar, han og hans Ven, Adullamiten Hira.
13 Og det blev Tamar tilkjendegivet og sagt: Se, din Svigerfader gaar op til Timna for at klippe sine Faar.
14 Da lagde hun sine Enkeklæder af sig og tildækkede sig med et Slør og indhyllede sig og satte sig ved Indgangen til Ena’im, som er ved Veien til Timna; thi hun saa, at Sela var bleven stor, udenat hun var given ham til Hustru.
15 Da Juda saa hende, tænkte han, at hun var en Skjøge; thi hun havde tildækket sit Ansigt.
16 Og han bøiede af til hende paa Veien og sagde: Kom, lad mig gaa ind til dig! Thi han vidste ikke, at hun var hans Sønnekone. Og hun sagde: Hvad vil du give mig for at gaa ind til mig?
17 Og han sagde: Jeg vil sende et Gjedekid af Smaakvæget. Og hun sagde: Ja, dersom du vil give mig et Pant, indtil du sender mig det.
18 Og han sagde: Hvad for et Pant skal jeg give dig? Og hun sagde: Dit Signet og din Snor og din Stav, som du har i din Haand. Saa gav han hende det og gik ind til hende, og hun blev frugtsommelig ved ham.
19 Da stod hun op og gik, og hun lagde sit Slør af sig og iførte sig sine Enkeklæder.
20 Og Juda sendte Gjedekiddet ved sin Ven Adullamiten for at faa Pantet igjen af Kvindens Haand; men han fandt hende ikke.
21 Og han spurgte Folkene paa hendes Sted og sagde: Hvor er Skjøgen, hun i Ena’im, ved Veien? Men de sagde: Der har ikke været nogen Skjøge her.
22 Og han kom tilbage til Juda og sagde: Jeg fandt hende ikke, og tilmed sagde Folkene der paa Steder: Der har ikke været nogen Skjøge her.
23 Da sagde Juda: Lad hende beholde det, forat vi ikke skulle blive beskjæmmede! Se, jeg har sendt dette Gjedekid, og du har ikke fundet hende.
24 Men det skede omtrent tre Maaneder derefter, da blev det fortalt Juda: Tamar, din Sønnekone, har bedrevet Hor, og se, hun er ogsaa bleven frugtsommelig i Hor. Og Juda sagde: Fører hende ud, forat hun maa blive brændt!
25 Men da hun blev ført ud, sendte hun Bud til sin Svigerfader og lod sige: Ved den Mand, hvem disse Ting tilhøre, er jeg bleven frugtsommelig. Og hun sagde: Kjend dog, hvem dette Signet og disse Snorer og denne Stav tilhøre!
26 og Juda kjendte dem og sagde: Hun er retfærdigere end jeg, thi jeg
- ↑ Juda.
