og gjøre din Afkom saare mangfoldig som Stjernerne paa Himmelen og som Sanden, der er paa Havets Bred, og din Afkom skal tage sine Fienders Port i Eie;
18 og i din Afkom skulle alle Jordens Folk velsignes, fordi du lød min Røst.
19 Saa gik Abraham tilbage til sine Drenge, og de gjorde sig rede og droge tilsammen til Be’erseba; og Abraham boede i Be’erseba.
20 Og det skede derefter, at det blev givet Abraham tilkjende: Se, ogsaa Milka har født Nachor, din Broder, Sønner:
21 Uz, hans Førstefødte, og Bus, hans Broder, og Kemuel, Arams Fader.
22 Og Kesed og Haso og Pildas og Jidlaf og Betuel;
23 men Betuel avlede Rebekka. Disse Otte fødte Milka Nachor, Abrahams Broder.
24 Ogsaa hans Medhustru, hvis Navn var Re’uma, fødtes Tebah og Gaham og Tahas og Ma’aka.
Sara dør og begrædes af Abraham; han kjøber Makpelas Hule af Hetiten Efron og begraver hende der, 1-20.
OG Sara levede hundrede og syv og tyve Aar; dette var Saras Leveaar.
2 Og Sara døde i Kirjat-Arba, det er Hebron, i Kana’ans Land; og Abraham kom for at sørge over Sara og for at græde over hende.
3 Derefter stod Abraham op og gik fra sin Døde og talte til Hets Børn og sagde:
4 Jeg er en Fremmed og Udlænding hos eder; giver mig en Eiendom til Gravsted hos eder, forat jeg kan begrave min Døde og bringe hende bort fra mit Aasyn!
5 Da svarede Hets Børn Abraham og sagde til ham:
6 Hør os, min Herre! Du er en Guds Fyrste iblandt os, begrav din Døde i den bedste af vore Grave! Ingen af os skal formene dig sin Grav, at du jo maa begrave din Døde i den.
7 Da stod Abraham op og bøiede sig for Landets Folk, for Hets Børn,
8 og han talte med dem og sagde: Dersom det er med eders Vilje, at jeg maa begrave min Døde og bringe hende bort fra mit Aasyn, da hører mig og gaar i Forbøn for mig hos Efron, Zohars Søn,
9 at han maa give mig Makpelas Hule, som tilhører ham, og som ligger i Udkanten af hans Mark; han give mig den for fuld Betaling midt iblandt eder som Eiendom til Gravsted!
10 Men Efron sad midt iblandt Hets Børn; og Efron, Hetiten, svarede Abraham for Hets Børns Øren, for alle dem, der gik ind ad hans Stads Port, og sagde:
11 Nei, min Herre! Hør mig: Jeg giver dig Marken, og Hulen, som er paa den, den giver jeg dig; for mit Folks Børns Øine giver jeg dig den; begrav din Døde!
12 Da bøiede Abraham sig for Landets Folks Aasyn,
13 og han talte til Efron for Landets Øren og sagde: Gid du dog blot vilde høre mig! Jeg betaler Markens Værdi; tag den af mig og lad mig begrave min Døde der!
14 Da svarede Efron Abraham og sagde til ham:
15 Min Herre, hør mig! Et Jordstykke, som er fire hundrede Sekel Sælv værdt, hvad ert det mellem mig og dig? Begrav du din Døde!
16 Og Abraham forstod Efron, og Abraham tilveiede Efron Sølvet, som han havde talt om for Hets Børns Øren, fire hundrede Sekel Sølv, gangbart i Handel.
17 Og Efrons Mark, som er i Makpela, der ligger østenfor Mamre, Marken og Hulen, som er paa den, og alle Træerne, som vare paa Marken, inden hele dens Grænse rundt om, blev stadfæstet
18 Abraham til Eiendom for Hets Børns Øine, for alle dem, som gik ind ad hans Stads Port.
19 Og derefter begrov Abraham Sara, sin Hustru, i Hulen paa Makpelas Mark østenfor Mamre, det er Hebron, i Kana’ans Land.
20 Saa blev Marken og Hulen pa den stadfæstet Abraham som Eiendom til Gravsted af Hets Børn.
Abraham sender sin Tjener for at tage Isak en Hustru af hans Slægt, 1-9. Tjeneren kommer til haran, hvor Abrahams Brodersøn Betuel bor, udfører sit Ærinde under Guds Ledelse og Velsignelse og bringer Rebekka, Betuels Datter, tilbage med sig. Isak tager hende til Hustru, 10-67.
