for at føre Krig mod ham, som sad paa Hesten, og mod hans Hær.
20 Og Dyret blev grebet, og med det den falske Profet, som havde gjort Tegnene for dets Aasyn, med hvilke han havde forført dem, som modtoge Dyrets Mærke, og som tilbade dets Billede; disse To bleve levende kastede i Ildsøen, som brænder med Svovel.
21 Og de Øvrige bleve ihjelslagne med hans Sverd, som sad paa Hesten, hvilket udgik af hans Mund; og alle Fugle bleve mættede af deres Kjød.
Djævelen bindes, de Hellige blive levende og regjere med Christus tusinde Aar, 1-6, Djævelen bliver løsladt en liden Tid; Gog og Magog ødelægges; Djævelen kastes i Ildsøen, 7-10, Dommen holdes 11-15.
G jeg saa en Engel fare ned fra Himmelen, som havde Afgrundens Nøgle og en stor Lænke i sin Haand.
2 Og han greb Dragen den gamle Slange, som er Djævelen og Satan, og bandt ham for tusinde Aar
3 og kastede ham i Afgrunden og tillukkede og forseglede over ham, forat han ikke mere skulde forføre Folkene, indtil de tusinde Aar vare fuldendte; og efter den Tid bør det ham at løses en liden Tid.
4 Og jeg saa Troner, og de satte sig paa dem, og det blev dem givet at holde Dom; og jeg saa deres Sjæle, som vare halshuggede for Jesu Vidnesbyrds og for Guds Ords Skyld, og dem, som ikke havde tilbedet Dyret eller dets Billede og ikke modtaget Mærket i sin Pande og paa sin Haand, og de bleve levende og regjerede med Christus de tusinde Aar.
5 Men de øvrige Døde blev ikke levende igjen, indtil de tusinde Aar vare fuldendte. Dette er den første Opstandelse.
6 Salig og hellig er den, som har Del i den første Opstandelse; over disse har den anden Død ikke Magt, men de skulle være Guds og Christi Prester og regjere med ham i tusinde Aar.
7 Og naar de tusinde Aar ere fuldendte, skal Satan løses af sit Fænsel.
8 Og hans kal gaa ud for at forføre FOlkene i Jordens fire Hjørner, Gog og Magog, for at samle dem til Strid; deres Tal er som Havets Sand.
9 Og de droge fram over Jordens vide Flade og omringede de Helliges Leir og den elskede Stad. Og Ild faldt ned af Himmelen fra Gud og fortærede dem.
10 Og Djævelen, som havde forført dem, blev kastet i Søen af Ild og Svovel, hvor Dyret og den falske Profet vare, og de skulle pines Dag og Nat i al Evighed.
11 Og jeg saa en stor, vhid Trone og ham, som sad paa den, for hvis Aasyn Jorden og Himmelen flyede, og der blev ikke fundet Sted for dem.
12 Og jeg saa de Døde, Smaa og Store, staaende for Gud, og Bøgerne bleve oplukkede, og en anden Bog blev oplukket, som er Livsens Bog, og de Døde bleve dømte efter det, som var skrevet i Bøgerne, efter sine Gjerninger.
13 Og Havet gav tilbage de Døde, som vare i det, og Døden og Helvede gave tilbage de Døde, som vare i dem; og de blev dømte, Enhver efter sine Gjerninger.
14 Og Døden og Helvede bleve kastede i Ildsøen. Dette er den anden Død.
15 Og dersom Nogen ikke fandtes skeven i Livsens Bog, blev han kastet i Ildsøen.
Johannes ser en ny Himmel og en ny Jord og det himelske Jerusalem, hvor Gud bor hos de Mennesker, som have seiret; de Øvrige udelukkes, 1-8. Det himmelske Jerusalems store Herlighed, 9-23. Hvem der skal komme ind der, 24-27.
G jeg saa en ny Himmel og en ny Jord; thi den første Himmel og den første Jord vare forgagne, og Havet var ikke mere.
2 Og jeg, Johannes, saa den hellige Stad, det nye Jerusalem, stige ned af Himmelen fra Gud, beredt som en Brud, der er smykket for sin Brudgom.
