Lyd skal ikke høres i dig mere, og ikke nogen Kunstner i nogen Kunst findes i dig mere, og Møllens Lyd ikke høres i dig mere,
23 og Lampens Lys skal ikke skinne i dig mere, og Brudgoms og Bruds Røst ikke høres i dig mere, fordi dine Kjøbmænd vare Fyrster paa Jorden, fordi ved din Trolddom alle Folkene ere blevne bedaarede.
24 Og i den er Profetes og Helliges Blod fundet, og alle deres, som ere mydede paa Jorden.
I Himmelen raabes Halleluja over Babylons Fald, og fordi Gud nu har antaget Riget, og Lammets Bryllup er kommer, 1-10. Christus med Himmelens Hære drager ud til Strid, 11-18. Rovfuglene indbydes til Maaltid; Dyret og dne falske Profet kastes i Ildsøen, de Øvrige ihjelslaaes, 17-21.
OG derefter hørte jeg som en høi Røst af en stor Skare i Himmelen, som sagde: Halleluja! Saliggjørelsen og Æren og Prisen og Magten tilhører Herren, vor Gud.
2 Thi sande og retfærdige ere hans Domme, thi han har dømt den store Skjøge, som fordærvede Jorden med sit Horeri, og han har krævet sine Tjeneres Blod af hendes Haand.
3 Og de sagde anden Gang: Halleluja! Og hendes Røg opstiger i al Evighed.
4 Og de fire og tyve Ældste og de fire Dyr faldt ned og tilbade Gud, som sad paa Tronen, og sagde: Amen! Halleluja!
5 Og en Røst udgik fra Tronen og sagde: Lover vor Gud, alle hans Tjenere og I, som frygte ham, baade de Smaa og de Store!
6 Og jeg hørte som en stor Skares Røst og som manges Vandes Lyd og som stærke Tordeners Lyd, som sagde: Halleluja! Thi Herren, Gud, den Almægtige, har antaget Riget.
7 Lader os glæde og fryde os og give ham Æren! Thi Lammets Bryllup er kommet, og hans Brud har beredt sig.
8 Og det blev hende givet at iføre sig rent og skinnende kosteligt Linklæde; thi det kostelige Linklæde er de Helliges Dyder.
9 Og han sagde til mig: Skriv: Salige ere de, som ere kaldte til Lammets Bryllups Nadverd! Og hans sagde til mig: Dette er Guds sande Ord.
10 Og jeg faldt ned for hans Fødder for at tilbede ham, og hans sagde til mig: Gjør det ikke! Jeg er din Medtjener og dine Brødres, som have Jesu Vidnesbyrd. Tilbed Gud! Thi Jesu Vidnesbyrd er Profetiens Aand.
11 Og jeg saa Himmelen opladt, og se, en hvid Hest, og den, der sad paa den, kaldes trofast og sanddru, og han dømmer og strider med Retfærdighed.
12 Men hans Øine vare som Ildslue, og der var mange Kroner paa hans Hoved; han havde et Navn skrevet, som Ingen kjender, uden han selv,
13 og han var iført et Klædehon; dyppet i Blod, og hans Navn kaldes: Guds Ord.
14 Og Hærene i Himmelen fulgte ham paa hvide Heste, iførte hvidt og rent Kosteligt Linklæde,
15 og af hans Mund udgaar der et skarpt Sverd, forat han med det skal slaa Hedningerne; og han skal regjere dem med Jernspir, og han træder Guds, den Almægtiges, strenge Vredes Vins Persekar.
16 Og han har et Navn skrevet paa Klædebonnet og paa sin Lænd: Kongers Konge og Herrers Herre.
17 Og jeg saa en Engel staaende i Solen, og han raabte med høi Røst og sagde til alle Fugle, som flyve midt under Himmelen: Kommer og samler eder til Guds store Maaltid
18 for at æde Kongers Kjæd og Krigshøvdingers Kjød og Stærkes Kjød og Kjødet af Heste og af dem, som sidde paa dem, og Kjødet af Alle, Frie og Trelle og Smaa og Store!
19 Og jeg saa Dyret og Jordens Konger og dere Hære forsamlede
