3 Og jeg hørte en høi Røst fra Himmelen, som sagde: Se, Guds Bolig er hos Menneskene, og han skal bo hos dem, og de skulle være hans Folk, og Gud selv skal være med dem og være deres Gud.
4 Og Gud skal aftørre hver Taare af deres Øine, og Døden skal ikke være mere, ei heller Sorg, ei heller Skrig, ei heller Pine skal være mere; thi de første Ting ere vegne bort.
5 Og han, so sad paa Tronen, sagde: Se, jeg gjør alle Ting nye. Og han siger til mig: Skriv! Thi disse Ord ere trofaste og sande.
6 Og han sagde til mig: Det er skeet. Jeg er Alfa og Omega, Begyndelsen og Enden. Jeg vil give den Tørstige af Livsens Vands Kilde uforskyldt.
7 Den, som seirer, skal arve alle Ting, og jeg vil være hans Gud, og han skal være min Søn.
8 Men de Frygtagtige og Vantro og Vederstyggelige og Manddraberne og Skjørlevnerne og Troldkarene og Afgudsdyrkerne og alle Løgnere, deres Del skal være i Søen, som brænder med Ild og Svovel, hvilket er den anden Død.
9 Og en af de syv Engle, som havde de syv Skaaler, fulde af de syv sidste Plager, kom til mig og talte med mig og sagde: Kom! Jeg vil vise dig Bruden, Lammets Hustru.
10 Og han førte mig i Aanden hen paa et stort og høit Bjerg og viste mig den store Stad, det hellige Jerusalem, som steg ned af Himmelen fra Gud.
11 Den havde Guds Herlighed, og dens Lys var som den kosteligste Sten, som krystalklar Jaspis.
12 Og den havde en stor og høi Mur; den havde tolv Porte og over Portene tolv Engle og paaskrevne Navne, hvilke ere Israels Børns tolv Stammers,
13 mod Østen tre Porte, mod Norden tre Porte, mod Sønden tre Porte, mod Vesten tre Porte.
14 Og Stadens Mur havde tolv Grundvolde og paa dem Lammets tolv Apostlers Navne.
{{vers|21|15} Og han, som talte med mig, havde et Guldrør for at maale Staden og dens Porte og dens Mur.
16 Og Staden ligger i en Firkant, og dens Længde er saa stor som Bredden. Og han maalte Staden med Røret: tolv tusinde Stadier; dens Længde og Brede og Høide ere lige.
17 Og han maalte dens Mur, hundrede og fire og firte Alen, efter et Menneske-Maal, som Engelen brugte.
18 Og dens Mur var opbygget af Jaspis, og Staden var rent Guld, lig rent Glas.
19 Og Stadens Murs Grundvolde vare prydede med allehaande kostelige Stene; den første Grundvol var Jaspis, den anden Safir, den tredje Kalcedou, den fjerde Smaragd,
20 den femte Sardonyx, den sjette Sarder, den syvende Krysolit, den ottende Beryl, den niende Topas, den tiende Krysopras, den ellevte Hyacint, den tolvte Ametyst.
21 Og de tolv Porte vare tolv Perler, enhver af Portene var af een Perle, og Stadens Gade var rent Guld, som gjennemsigtig Glas.
22 Og jeg saa ikke noget Tempel i den; thi dens Tempel er Herren, Gud, den Almægtige, og Lammet.
23 Og Staden behøver ikke Solen eller Maanen til at skinne i den; thi Guds herlighed har oplyst den, og Lammet er dens Lys.
24 Og Folkeslagene af de Frelste skulle vandre i dens Lys, og Jordens Konger bringe sin Herlighed og Ære til den.
25 Og dens Porte skulle ikke lukkes om Dagen; thi Nat skal ikke være der.
26 Og de skulle bringe Folkenes Herlighed og Ære til den.
27 Og Intet Urent skal komme ind i den, ei heller hvad der øver Vederstyggelighed og Løgn, kun de, som ere skrevne i Lammets Livsens Bog.
I Staden er Livsens Vand, og Livsens Træ; de Udvalgtes Salighed beskrives, 1-5.
