det er, af sine Brødre, endskjønt disse ere udkomne af Abrahams Lænd;
6 men den, som ikke regnes i Slægt med dem, tog Tiende af Abraham og velsignede den, som havde Forjættelserne.
7 Men uden al Modsigelse velsignes den Ringere af den Ypperligere.
8 Og her tage dødelige Mennesker Tiende, men der er En, om hvem der vidnes, at han lever.
9 Og, forat jeg saa skal sige, ved Abraham har endog Levi, som tager Tiende, givet Tiende;
10 thi han var endnu i Faderens Lænd, da Melkisedek gik denne imøde.
11 Hvis der altsaa var Fuldkommenhed at opnaa ved det levitiske Prestedømme (thi med dette havde Folket faaet Loven), hvi gjordes det da mere behov, at en anden Prest skulde opstaa efter Melkisedeks Vis og ikke nævnes efter Arons Vis?
12 Thi naar Prestedømmet omskiftes, sker der og nødvendig en Omskiftelse af Loven.
13 Thi han, om hvem dette siges, hørte til en anden Stamme, af hvilken Ingen har taget Vare paa Alteret.
14 Thi det er vitterligt, at vor Herre er oprunden af Juda, til hvilken Stamme Moses Intet har talt om Prestedømme.
15 Og end mere klart er det, naar det opstaar en anden Prest i Lighed med Melkisedek,
16 som ikke er bleven det ifølge et kjødeligt Buds Lov, men ifølge et uopløseligt Livs Kraft;
17 thi han vidner: Du er en Prest evindelig efter Melkisedeks Vis.
18 Der sker altsaa en Afskaffelse af det foregaaende Bud, fordi det var svagt og unyttigt
19 (thi Loven har ikke fuldkommen Noget), og en Indførelse af et bedre Haab, ved hvilket vi nærme os til Gud.
20 Og forsaavidt det ikke skede uden Ed
21 (hine ere nemlig blevne Prester uden Ed, men denne med Ed, ved den, som siger til ham: Herren har svoret, og det skal ikke angre ham: Du er en Prest evindelig efter Melkisedeks Vis),
22 er Jesus bleven en saa meget bedre Pakts Borgen.
23 Og hine ere blevne mange Prester, fordi Døden formente dem at vedblive;
24 men denne har et uforgjængeligt Prestedømme, fordi han bliver til evig Tid,
25 hvorfor han og kan fuldkommen gjøre dem salige, som komme til Gud ved ham, efterdi han altid lever for at træde frem for dem.
26 Thi saadan en Yppersteprest sømmede os, som er hellig, uden Skyld, ubesmittet, adskilt fra Syndere og ophøiet over Himlene,
27 som ikke daglig har fornødent, som de andre Yppersteprester, at frembære Offere først for sine egne Synder, derefter for Folkets; thi dette har ahn gjort een Gang for alle, idet han ofrede sig selv.
28 Thi Loven beskikker til Yppersteprester Mennesker, som have Skrøbelighed; men Edens Ord, som er senere end Loven, beskikker Sønnen, som er fuldkommet til evig Tid.
Christus er Yppersteprest ved Guds høire Haand i det himmelske Tabernakel, 1-5. Han er en bedre Pakis Midler; thi Gud havde lovet at gjøre en ny Pakt og at afskaffe den gamle, 6-14.
MEN Hovedsagen i det, som her siges, er: Vi have en saadan Yppersteprest, som sidder ved høire Side af Majestætens Trone i Himlene
2 som en Tjener ved Helligdommen og det sande Tabernakel, hvilket Herren har opreist, og ikke et Menneske.
3 Thi enhver Yppersteprest indsættes til at frembære baade Gaver og Slagtoffere; derfor var det fornødent, at ogsaa denne havde Noget, han kunde ofre.
4 Thi dersom han var paa Jorden, var han ikke Prest, efterdi der er Prester, som frembære Gaverne efter Loven,
5 hvilke tjene en Afbildning og Skygge af det Himmelske, eftersom Moses fik guddommelig Undervis-
