ning, da han skulde berede Tabernaklet; thi se til, sagde han, at du gjør Alt efter det Forbillede, der blev vist dig paa Bjerget!
6 Men nu har han faaet en saa meget ypperligere Tjeneste, som han og er Midler for en bedre Pakt, der er grundet paa bedre Forjættelser.
7 Thi dersom hin første havde været ulastelig, da var der ikke blevet søgt Sted for en anden.
8 Thi lastene siger han til dem: Se, de Dage komme, siger Herren, da jeg vil slutte en ny Pakt med Israels Hus og med Judas Hus,
9 ikke efter den Pakt, jeg gjorde med deres Fædre paa den Dag, da jeg tog dem ved Haanden for at føre dem ud af Ægyptens Land; thi de bleve ikke i min Pakt, derfor agtede jeg ikke paa dem, siger Herren.
10 Men dette er den Pakt, jeg vil slutte med Israel Hus efter disse Dage, siger Herren: Jeg vil give mine Love i deres Sind, og jeg vil indskrive dem i deres Hjerte, og jeg vil være deres Gud, og de skulde være mit Folk.
11 Og de skulle ikke lære, hver sin Næste, og hver sin Broder, og sige: Kjend Herren! Thi de skulle alle kjende mig, fra den Mindste iblandt dem indtil den Største iblandt dem.
12 Thi jeg vil være naadig mod deres Uretfærdigheder og ikke mere ihukomme deres Synder og deres Overtrædelser.
13 Idet han siger: En ny, har han erklæret den første for gammel; men det, som er gammelt og forældet, er nær ved at forsvinde.
Det gamle Tabernakel og den levitiske Gudstjeneste vare ufuldkomne, 1-10. Det nye Tabernakel og Christi Offer ere fuldkomne, 11-14. Christus er den nye Pakts Midler ved sit Blod, hvorpaa den gamle var et Forbillede, 15-23. Han gik ind i selve Himmelen for os, efterat han een Gang havde ofret sig selv, 24-28.
U havde vel ogsaa den første Pakt Anordninger for Gudstjenesten og en jordisk Helligdom.
2 Thi der var indrettet det forreste Tabernakel, i hvilket var baade Lysestagen og Bordet og Skuebrødene; dette kaldes det Hellige.
3 Men bag det andet Forhæng var det Tabernakel, som kaldes de Allerhelligste,
4 som havde det gyldne Røgelsekar og Paktens Ark, overalt beklædt med Guld, i hvilken var en Guldkrukke med Manna og Arons blomstrende Stav og Paktens Tavler,
5 men ovenover den var Herlighedens Keruber, som overskyggede Naadestolen, om hvilke Ting der nu ikke er at tale stykkevis.
6 Da nu dette er saaledes indrettet, gaa Presterne altid ind i det forreste Tabernakel, naar de forrette Gudstjenesten;
7 men i det andet gaar alene Ypperstepresten ind een Gang om Aaret, ikke uden Blod, som han ofrer for sig selv og for Folkets Forseelser,
8 hvorved den Hellig-Aand giver dette tilkjende, at Veien til Helligdommen endnu ikke er aabenbaret, saalænge det første Tabernakel endnu bestaar,
Mal:Verhvilket er et Forbillede indtil den nærværende Tid, i hvilken endnu baade Gaver og Offere frembæres,
10 som ikke formaa efter Samvittigheden at gjøre den fuldkommen, som tjener Gud, men kun tilligemed Mad og Drikke og forskjellige Aftvættelser og kjødelige Anordninger ere paalagte indtil Rettelsens Tid.
11 Men da Christus kom, en Yppersteprest for de tilkommende Goder, gik han gjennem et større og fuldkomnere Tabernakel, som ikke er gjort med Hænder, det er, som ikke er af denne Skabning,
12 og ikke ved Blod af Bukke eller Kalve, men ved sit eget Blod een Gang ind i Helligdommen og fandt en evig Forløsning.
13 Thi dersom Blod af Okser og Bukke og Asken af en Kvige, hvormed de Urene bestænkes, helliger til Kjødets Renhed,
14 hvor meget mere maa da Christi Blod, hans, som i Kraft af en evig
