Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/93

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


81 Bygningskomplex, ſom tilſammen udgjorde Kongsgaarden Som i det foregaaende er omtalt, ſvarede Holmen ogſaa paa den Tid mere til ſit Navn, end de derværende Lokaliteter nu ſkulde antyde, idet den endnu meget længe efter denne Tid dannede en virkelig Halvø-, om den juſt ikke mere var fuldſtændig omflydt af Søen. Endnu henimod Midten af det 17de Aarhundrede fandtes der nemlig Levninger af Vejſan i en ſtor Dom eller Dige, ſom førſti 1649 blev lagt aldeles tørt ved de Arbejder, ſom da bleve foretagne paa Bergenhus ’ Nordligft paa Holmen laa de to Kriſtkirker. Af disſe var, ſom ovenfor omtalt, den lille Kriſtkirke (I(ti8t,81cirkja hin 1jtla eller for-nu i Hö1mi üt eller üt i H(3lmi, ecclesiu tri11itutj8 Ininor in ein1ete1–jo 8nnctæ 8ul1l1jvB) en Trækirke og opført omtrent ſam- tidig med Olaf Kyrres Anlæg af Staden. Den har i den førſte Tid været dennes eneſte Sognekirke, ſom derhos ogſaa blev benyttet ſom Biſkopens Kirke, da denne flyttede til Bergen, og har ſand- ſynligvis gjort Tjeneſte ſom ſaadan, lige indtil den ſtore Kriſtkirke kunde tages i Brug. Senere hen var den lille Kriſtkirke Sogne- kirke for alle dem, ſom arbejdede eller havde Livsophold i Kongs- gaarden, og blev ſom ſaadan bekræftet af Biſkop Audfinn, da denne i l320 traf Beſtemmelſer om Sogneinddelingen i Bergen i Over- ensſtemmelſe med den Maade, hvorpaa denne, efter hvad han ſelv erklærede, havde været ordnet af hans Formænd, ſom Biſkoper i Bergen, ligefra den førſte Tid, da Byen blev bygget.1) Mdnu paa den Tid, da Edvard Edvardsſøn ſkrev ſin „Bergens Beſkrivelſe“, altſaa i 1674, kunde man tydelig ſe dens Grundvolde, ſamt en ſtor Ligſten med Skjold og Vaaben, der laa paa den nordre Side af Alteret, der var i den øſtlige Ende af Kirken. Noget tidligere havde man endnu bedre kunnet ſe dens Grundvolde, før der af disſe et Par Aar forud –var taget mange Stene til Fæſtningens Skanſer, formentlig i Øſtenden. 2) Af Kongebegravelſer fandtes der i eller ved denne Kirke to, nemlig Harald Gilles og hans Søn, Sigurd Munds. I Nærheden af denne lille Kirke laa den ſtore Kriſtkirke (mt,ſor eca1e8is Bol-8eusj8, eeelesia t.rinitsti8 indſat-), der ligeledes var grundlagt af Olaf Kyrre, men førſt fuldendt langt ind i det tolvte Aarhundrede Den maa ialfald paa det nærmeſte have været -:–j-–-j “) I)ip“1. Nor-v. VII, No. 89. “ “) Bergens Beſkrivelſt, Part 2, Bog1, Lap. 1. lagt Melfen: sersen. ’ C