Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/93

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

81 Bygningskomplex, som tilsammen udgjorde Kongsgaarden Som i det foregaaende er omtalt, svarede Holmen ogsaa paa den Tid mere til sit Navn, end de derværende Lokaliteter nu skulde antyde, idet den endnu meget længe efter denne Tid dannede en virkelig Halvø-, om den just ikke mere var fuldstændig omflydt af Søen. Endnu henimod Midten af det 17de Aarhundrede fandtes der nemlig Levninger af Vejsan i en stor Dom eller Dige, som førsti 1649 blev lagt aldeles tørt ved de Arbejder, som da bleve foretagne paa Bergenhus ’ Nordligft paa Holmen laa de to Kristkirker. Af disse var, som ovenfor omtalt, den lille Kristkirke (I(ti8t,81cirkja hin 1jtla eller for-nu i Hö1mi üt eller üt i H(3lmi, ecclesiu tri11itutj8 Ininor in ein1ete1–jo 8nnctæ 8ul1l1jvB) en Trækirke og opført omtrent sam- tidig med Olaf Kyrres Anlæg af Staden. Den har i den første Tid været dennes eneste Sognekirke, som derhos ogsaa blev benyttet som Biskopens Kirke, da denne flyttede til Bergen, og har sand- synligvis gjort Tjeneste som saadan, lige indtil den store Kristkirke kunde tages i Brug. Senere hen var den lille Kristkirke Sogne- kirke for alle dem, som arbejdede eller havde Livsophold i Kongs- gaarden, og blev som saadan bekræftet af Biskop Audfinn, da denne i l320 traf Bestemmelser om Sogneinddelingen i Bergen i Over- ensstemmelse med den Maade, hvorpaa denne, efter hvad han selv erklærede, havde været ordnet af hans Formænd, som Biskoper i Bergen, ligefra den første Tid, da Byen blev bygget.1) Mdnu paa den Tid, da Edvard Edvardssøn skrev sin „Bergens Beskrivelse“, altsaa i 1674, kunde man tydelig se dens Grundvolde, samt en stor Ligsten med Skjold og Vaaben, der laa paa den nordre Side af Alteret, der var i den østlige Ende af Kirken. Noget tidligere havde man endnu bedre kunnet se dens Grundvolde, før der af disse et Par Aar forud –var taget mange Stene til Fæstningens Skanser, formentlig i Østenden. 2) Af Kongebegravelser fandtes der i eller ved denne Kirke to, nemlig Harald Gilles og hans Søn, Sigurd Munds. I Nærheden af denne lille Kirke laa den store Kristkirke (mt,sor eca1e8is Bol-8eusj8, eeelesia t.rinitsti8 indsat-), der ligeledes var grundlagt af Olaf Kyrre, men først fuldendt langt ind i det tolvte Aarhundrede Den maa ialfald paa det nærmeste have været -:–j-–-j “) I)ip“1. Nor-v. VII, No. 89. “ “) Bergens Beskrivelst, Part 2, Bog1, Lap. 1. lagt Melfen: sersen. ’ C