Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/92

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


80 Ill. o Paa den Tid, da Magnus Lagabøter gav Bergen den nye Bylov, havde Staden efter to hundrede Aars Forløb fra dens An- læg i det væſentlige naaet det Omfans, ſom den ſiden beholdt gjen- nem en ſtørre Del af Middelalderen, ligeſom den da havde faaet ſaa godt ſom alle de offentlige Bygninger, den havde før Reforma- tionen. Det er af den Grund her det pasſende Sted til at levere en Overſigt over Bergens Topografi i Middelalderen, hvortil der igjen naturlig vil knytte ſig en- Skildring af Byens Handelsliv i den Tid, hvori dens Handel udelukkende eller dog for en væſentlig Del var i dens norſke Borgeres Hænder, og af dens kommunale Forhold, forſaavidt disſe kjendes fra Byloven eller andre gamle Kilder Bergens Grænſer i Middelalderen ere allerede ovenfor om- talte i det førſte Afſnit Dens Territorium indbefattede efter disſe et meget betydeligt Rum, hvoraf dog længe kun en mindre Del var virkelig bymæsſig bebygget, nemlig Strøget paa den øſtlige Bred af Vaagen, ſom i Middelalderen ſtrakte ſig lige ned til de Steder, hvor nu Korskirken og Naadhuſet ligge. Her afgav den jævne Skraaning fra Fjeldet og ned til Søen en forholdsvis god Plads til Bebyggelſe, medens det flade Strøg, ſom nu findes iSyd for Vaagen over mod Lungegaardsvandet, i Middelalderen for den ſtørſte Del var Sø og førſt meget ſenere er bleven indvundet for Landet og gjort tjenligt til Bebyggelſe. Fra Vaagsbunden ſtrakte ſaaledes Byen ſig mod Nord !) indtil den over Bejſan førende Sandbro, hvor Holmen, den nordligſt fremſpringende Pynt paa Vaagens nordøſtlige Side, tog ſin Begyndelſe. Holmen var det ſamme Strø9, ſom nu indtages af Bergenhus’s Fceſtningsverker, men ſom i Middelalderen var helt optaget af gejſtlige Bygninger og af det

–H–j-j

“) Ved Stedsbetegnelſer gik man altid ud fra, at Vaagen gik ret i Nord og Syd. Ligeledes ſagde man altid „udo-ver“ om en Bevægelſe eller Retning fra Vaagsbunden mod Holmen, medens „indover“ brugtes om den modſatte Retning „O p“ ſagdes om en Bevægelſe eller Retning fra Vaagen mod Fjeldet, „ned“ om det modſatte