Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/90

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


W Lagadøter. Saaledes afholdtes i l271 i Bergen det ſtore Rigs- møde, paa hvilket Kong Magnus foreløbig ſit vedtaget forſkjellige af de nye Lovarl“lkler, og to Aar ſenere i 1273 blev denne By atter af ham udſeet til Samlingsſted for det nye Rigsmøde, hver han ſluttede ſin Overenskomſt med Erkebiſkopen, hvor forſkjellige af de nye Lovbeſtemmelſer bleve vedtagne, og hvor Kongens to Sønner bleve hyldede. Denne ſidſte Handling foregik den anden Juli med megen Højtidelighed paa det ſædvanlige Thingſted, J 1276, altſaa paa det nærmeſte to hundrede Aar efter Byens Anlæg, blev den nye Bylov vedtagen for Bergen paa et i denne By Onde Januar afholdt Thing Ved denne erholdt Byen endelig den fuldftændelige Ordning af ſine kommunale Forhold, der paa en Gang var bygget paa de ældre Vedtægter og bragt ſaavidt muligt i Overensſtemmelſe med dem, der ſkulde gjælde for de øvrige af Landets Byer. Bedtagelſen af denne Lov danner ſaaledes ogſaa et betydningsfuldt Mærkepunkt i Bergens Hiſtoria ligeſom de for- ſkjellige i den indeholdte Beſtemmelſer ere af den ſtørſte Vigtighed ved de Oplysninger, ſom de meddele om de ældre Forhold i Bergen. Magnus Lagabøter ſynes ved Ordningen af den nye Bylovgivning at have betragtet Bergen, ſom Hovedſtaden, og derfor ogſaa at have betragtet den Redaktion af Loven, ſom ſkulde gjælde for denne By, ſom den væſentligfte, medens de øvrige Byers Lovgivning blev afpasſet efter denne, alene med de Forandringer, ſom vare aldeles nødvendige af Henſyn til de lokale Forſkjelligheder. Derfor er denne Konges almindelige Bylov egentlig at betragte ſom Bergens Bylov, der ogſaa blev udſtrakt til at gjælde for de øvrige Byer (Nidaros, Oslo og Tunsberg), der i det trettende Aarhundrede kunde regnes for ſaadanne.!) Grunden hertil maa ikke alene være den, at Kongen paa hin Tidi Regelen havde ſin Reſidens i Bergen, men væſentlig den, at Bergen ogſaa i andre Henſeender var Rigets vigtigſte By, og den, hvis Forhold, ſom de meſt udviklede, bedſt kunde tjene til Mønſter for de øvrige. J Bergen havde Handelslivet paa denne Tid naaet en Udvikling, der maa have ſtaaet betydelig over det, ſom fandtes i de andre norſke Byer, og derfor kunde man, naar man ved Udarbejdelſen af den nye, for Byerne gjældende Lovgiv- ning, nærmeſt lagde de bergenſke Forhold til Grund, være meſt ſikker paa at opnaa den ſtørſt mulige Fuldſtændighed Bergen maa allerede længe før Magnus Lagabøters Tid have havt ſin egen Lov, Bj.arkøret, ſom den kaldtes, der var afpasſet “) B. A. Munch, Det norſke Folks Hiſtvrie, IV, l, S. 570 flg.