W Lagadøter. Saaledes afholdtes i l271 i Bergen det store Rigs- møde, paa hvilket Kong Magnus foreløbig sit vedtaget forskjellige af de nye Lovarl“lkler, og to Aar senere i 1273 blev denne By atter af ham udseet til Samlingssted for det nye Rigsmøde, hver han sluttede sin Overenskomst med Erkebiskopen, hvor forskjellige af de nye Lovbestemmelser bleve vedtagne, og hvor Kongens to Sønner bleve hyldede. Denne sidste Handling foregik den anden Juli med megen Højtidelighed paa det sædvanlige Thingsted, J 1276, altsaa paa det nærmeste to hundrede Aar efter Byens Anlæg, blev den nye Bylov vedtagen for Bergen paa et i denne By Onde Januar afholdt Thing Ved denne erholdt Byen endelig den fuldftændelige Ordning af sine kommunale Forhold, der paa en Gang var bygget paa de ældre Vedtægter og bragt saavidt muligt i Overensstemmelse med dem, der skulde gjælde for de øvrige af Landets Byer. Bedtagelsen af denne Lov danner saaledes ogsaa et betydningsfuldt Mærkepunkt i Bergens Historia ligesom de for- skjellige i den indeholdte Bestemmelser ere af den største Vigtighed ved de Oplysninger, som de meddele om de ældre Forhold i Bergen. Magnus Lagabøter synes ved Ordningen af den nye Bylovgivning at have betragtet Bergen, som Hovedstaden, og derfor ogsaa at have betragtet den Redaktion af Loven, som skulde gjælde for denne By, som den væsentligfte, medens de øvrige Byers Lovgivning blev afpasset efter denne, alene med de Forandringer, som vare aldeles nødvendige af Hensyn til de lokale Forskjelligheder. Derfor er denne Konges almindelige Bylov egentlig at betragte som Bergens Bylov, der ogsaa blev udstrakt til at gjælde for de øvrige Byer (Nidaros, Oslo og Tunsberg), der i det trettende Aarhundrede kunde regnes for saadanne.!) Grunden hertil maa ikke alene være den, at Kongen paa hin Tidi Regelen havde sin Residens i Bergen, men væsentlig den, at Bergen ogsaa i andre Henseender var Rigets vigtigste By, og den, hvis Forhold, som de mest udviklede, bedst kunde tjene til Mønster for de øvrige. J Bergen havde Handelslivet paa denne Tid naaet en Udvikling, der maa have staaet betydelig over det, som fandtes i de andre norske Byer, og derfor kunde man, naar man ved Udarbejdelsen af den nye, for Byerne gjældende Lovgiv- ning, nærmest lagde de bergenske Forhold til Grund, være mest sikker paa at opnaa den størst mulige Fuldstændighed Bergen maa allerede længe før Magnus Lagabøters Tid have havt sin egen Lov, Bj.arkøret, som den kaldtes, der var afpasset “) B. A. Munch, Det norske Folks Histvrie, IV, l, S. 570 flg.
