sid stadig fremkaldte, og som vare dem til stor Plage. Dette sidste Arbejde blev fuldført i en eller halvanden Dag, og Baglerne lagde da atter ud i Sundsvaagen, hvorfra de kunde holde Udkig med Haakon Jarl, naar han nærmede sig. Da denne strax efter saaes komme sejlende over Harbfjøen, sejlede de frem imod ham og gjorde derefter en meget heldig Manøvre, ved hvilken de kom væk, medens Birkebejnernes Flaade sejlede nordover til Bergen. Ved sin Ankomst hid sik de af Bor- gens og Kongsgaardens Ruiner se, hvad der imidlertid var fore- gaaet, og de, som havde overgivet Borgen, maatte da høre drøje Be- brejdelser, fordi de havde handlet faa ubetænksomt. Der blev mt ogsaa Tale om, hvad der skulde gjøres, enten gjenreise Borgen, eller lade den blive liggende i Ruiner Jarlen var ikke videre ivrig for, at der skulde tages fat paa dette Arbejde, hvorimod Dag- sinn Bonde, som tillige var Sysselmand over Hørdaland, holdt paa, at det var nødvendigt at gjenopføre Borgen for derved at have et fast Punkt i Bergen. Han drev ogsaa sin Vilje igjennem, og Bymændene maatte nu atter hjælpe til ved Gjenopførelsen af de samme Verker, som allerede havde bragt saa mange Lidelser over deres Stad. Da Iarlen, som frygtede for, at Baglerne un- der hans Ophold i Bergen kunde foretage noget mod Kong Junge, der laa tilbage i Viken med en forholdsvis liden Styrke, af den Grund snart drog østover, bleve Dagsinn Bonde og Peter Stepper tilbage som Befalingsmand og for at fortsætte Arbejdet med Borgens Gjenopførelse. Den sidstnævnte af disse to havde ogsaa faaet sin Huftru, Fru Ingebjørg til Bergen og havde hende der i Jons- klosteret, hvor han ogsaa selv tilbragte den størsie Del af Dagen. Tilsynet med Borgarbejdet besørgedes saaledes næsten alene af Dagsinn; men uagtet al den Iver, „ hvormed han drev paa dets Udførelse, lykkedes det ham dog ikke at faa det tilendebragt, førend Baglerne atter samme Sommer kom tilbage. Disse havde nemlig erfaret, hvorledes det stod til iBergen, og kom derhen i det Haab at gjøre en god Fangst. Ingen synes at have anet deres Komme, førend de en tidlig Morgen vare der og strax omringede Borgen med en saadan Hurtighed, at de Birke- bejner, som laa nede i Byen, bleve afskaarne fra denne, og da de senere forsøgte at trænge derind, bleve slagne tilbage. Peter Stev- per undkom med sin Hustru og flygtede til Stavanger, medens Dag- sinn Bonde blev indespærret paa Borgen, hvor han blot havde 25 Mand om sig, og hvor han, da det gryede ad Dag, blev angreben af Baglerne. Disse tilbede ham først Gtid; men derom vilde Dagsinn
