Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/64

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


l 52 i Stedet for den ved de banſatte Birkebejners Gudsdyrkelſe van- helligede Kriſtkirke. Andre af Baglerne laa udenfor Nordnes og andre endnu mere ſydlig. Medens Vaglerne ſaaledes i nogen Tid holdt ſig mere uvirk- ſomme, voxede i ſamme Grad Birkebejnernes Foretagſomhed, idet de nu udſtrakte ſine Strejftog temmelig langt op i Landet og fore om helt til Hardanger og Sogn. Her havde Almuen tidligere ud- redet Leding til Baglerne og baade ſkaffet dem Folk og Proviant, hvorfor de nu ikke vare ſynderlig tilfredſe med, at ogſaa det fiendt- ltge Parti kom til dem for at forſyne ſig med Mad. De henvendte ſig da til Baglerne med Klage herover og bade disſe forſvare dem ſelv og deres Kvæg, hvortil de fik det Svar, at Baglerne vilde be- ſkytte deres Kvæg, naar de vilde drive det til dem. Bønderne fulgte denne Opfordring og dreve en ſtor Mængde Kvæg ind til Baglerne, ſom ſamlede dette ude ved Laxevaag, hvor de havde en Afdeling af ſine Folk. Dette kunde ikke –længe forblive udmærket fra Birkebejnernes Side, og Sverre beſluttede derfor ogſaa meget ſnart at gjøre et Forſøg paa at bemægtige ſig det altſammen En Nat ſamlede han en Del af ſine Folk og tog med dem Vejen fra Borgen lige op over Fjeldet; da han havde naaet Høj- derne, fulgte han disſe ſydover og kom ſaa ned ved Aalreksſtadj hvorpaa han gik langs Aalreksſtadvaagens Bredder og videre fulgte Stranden til Laxevaag (I–oscavagr), hvor Baglernes Folk laa og havde en Vagt. Kong Sverre havde i Forvejen havt Spejdere ude og af dem faaet Beſked om, hvor Baglernes Vagtmænd laa. Han ſendte derfor ſex Mænd i Forvejen, forat disſe ſkulde tage Vagten. Da de kom derhen, fandt de to Mænd, af hvilken den ene var vaagen, medens den anden ſov. Birkebejnerne kom ſaa hurtig over disſe, at den ſovende førſt vaagnede, idet han havde faaet Spydet igjennem ſig og opgav Livet, medens derimod den anden gav et højt Skrig fra ſig, idet han fik det dræbende Spydſtik. Baglerne, ſom hørte ham ſkrtge, bleve ſtrax opmærkſomme og ſpurgte, hvad der gik af Vagten; men Birkebejnerne havde da den Aandsnærvæ- relſe at raade til Svar, at det bare var Løjer, da de vare muntre og morede ſig. Efter dermed at have bortvendt Baglernes Mistanke, fore de tilbage til Kongen og berettede ham, at Vagtmændene nu vare dræbte. Da Sverre havde faaet denne Beſked, brød han op med ſine øvrige Folk og ſneg ſig med dem i dybeſte Stilhed frem imod Baglerne, ſaaledes at disſe ikke mærkede noget, forinden de Skibe, hvorpaa de laa, bleve trukne op paa Land under dem. Der bleve