Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/64

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

l 52 i Stedet for den ved de bansatte Birkebejners Gudsdyrkelse van- helligede Kristkirke. Andre af Baglerne laa udenfor Nordnes og andre endnu mere sydlig. Medens Vaglerne saaledes i nogen Tid holdt sig mere uvirk- somme, voxede i samme Grad Birkebejnernes Foretagsomhed, idet de nu udstrakte sine Strejftog temmelig langt op i Landet og fore om helt til Hardanger og Sogn. Her havde Almuen tidligere ud- redet Leding til Baglerne og baade skaffet dem Folk og Proviant, hvorfor de nu ikke vare synderlig tilfredse med, at ogsaa det fiendt- ltge Parti kom til dem for at forsyne sig med Mad. De henvendte sig da til Baglerne med Klage herover og bade disse forsvare dem selv og deres Kvæg, hvortil de fik det Svar, at Baglerne vilde be- skytte deres Kvæg, naar de vilde drive det til dem. Bønderne fulgte denne Opfordring og dreve en stor Mængde Kvæg ind til Baglerne, som samlede dette ude ved Laxevaag, hvor de havde en Afdeling af sine Folk. Dette kunde ikke –længe forblive udmærket fra Birkebejnernes Side, og Sverre besluttede derfor ogsaa meget snart at gjøre et Forsøg paa at bemægtige sig det altsammen En Nat samlede han en Del af sine Folk og tog med dem Vejen fra Borgen lige op over Fjeldet; da han havde naaet Høj- derne, fulgte han disse sydover og kom saa ned ved Aalreksstadj hvorpaa han gik langs Aalreksstadvaagens Bredder og videre fulgte Stranden til Laxevaag (I–oscavagr), hvor Baglernes Folk laa og havde en Vagt. Kong Sverre havde i Forvejen havt Spejdere ude og af dem faaet Besked om, hvor Baglernes Vagtmænd laa. Han sendte derfor sex Mænd i Forvejen, forat disse skulde tage Vagten. Da de kom derhen, fandt de to Mænd, af hvilken den ene var vaagen, medens den anden sov. Birkebejnerne kom saa hurtig over disse, at den sovende først vaagnede, idet han havde faaet Spydet igjennem sig og opgav Livet, medens derimod den anden gav et højt Skrig fra sig, idet han fik det dræbende Spydstik. Baglerne, som hørte ham skrtge, bleve strax opmærksomme og spurgte, hvad der gik af Vagten; men Birkebejnerne havde da den Aandsnærvæ- relse at raade til Svar, at det bare var Løjer, da de vare muntre og morede sig. Efter dermed at have bortvendt Baglernes Mistanke, fore de tilbage til Kongen og berettede ham, at Vagtmændene nu vare dræbte. Da Sverre havde faaet denne Besked, brød han op med sine øvrige Folk og sneg sig med dem i dybeste Stilhed frem imod Baglerne, saaledes at disse ikke mærkede noget, forinden de Skibe, hvorpaa de laa, bleve trukne op paa Land under dem. Der bleve