M flokkede sig sammen, derimellem Sigurd Iarlssøn, som altsaa nu ogsaa var kommen tilbage til Bergen; men heller ikke her blev Mod- standen af lang Varighed, og snart var den hele Baglerhær opløst paa vild Flugt Det gik, som Sverre i Forvejen med Klogskab havde beregnet, at det vilde gaa, at det Uventede i Angrebet vilde være hans bedste Fordel, og at Fienden ikke vilde holde Stand. Bagler og Birkebejner styrtede nu om hinanden ud over Jons- voldene og langs med Ionskirkens Kirkegaard. Her forsøgte de Flygtende atter at samle sig og gjøre Modftand, men uden at det vilde lykkes dem, idet de endog nu stulle have tabt flere Folk end ved den første Kamp Flugten fortsattes derpaa atter videre under stort Mandefald paa Baglernes Side indtil det Sted, hvor deres Skibe laa. Her løb mange af dem paa Søen, medens dog de fleste kom ombord paa Skibene, for-nemlig paa dem, som laa nærmest Land. Paa et af disse, der førtes af den ovenfor omtalte Narve af Saastad, løb der en saadan Masse Folk ombord, at det blev staaende fast i Grunden og ikke kunde komme bort, saa at Birkebejnerne, da de kom til, angrede og ryddede det. Narve selv og mange med ham faldt der ombord, medens andre sprang paa Søen. Kong Sverre selv fulgte sin Hær ridende og tog livlig Del i Baglernes“ Forfølgelse, som det kunde sees af hans Spyd, der var blodigt helt op paa Skaftet, ligesom hans Hænder dryppede af Blod. Han var selv under Kampen i Livsfare, da han udenfor Jonsktrken blev overfalden af en Bagler, der var bevæbnet med to Spyd; men det lykkedes ham først at drive denne paa Flugt og derefter at fælde ham. Efter at have jaget Fienden fuldstændig paa Flugt og renset hele Vaagens vestre Side, vendte Birkebejnerne atter tilbage til Byen, hvor de, ligesom tidligere, lejrede sig rundt om Borgen. Om at forfølge Sejren videre kunde der paa Grund af Omstændighed- erne ikke være videre Tale fra deres Side, og dens eneste Følge blev saaledes den Skræk, som de havde indjaget sine Fiender, der ogsaa fra nu af vare mindre ivrige til at anstille de Lege, hvormed de tidligere havde haanet Birkebejnerne. Baglerne kom ogsaa idet hele taget sjeldnere til Land, men foretrak at holde sig ude paa Søen, hvor det for Birkebejnerne var mindre raadeligt at binde an med deres Overmagt. Biskop Nikolas laa saaledes med sine Folk ude ved Tøluholmen (det senere Kristiansholm.) Han lod derude sætte op et Telt, hvori han sang Messer, ligesom han sagde, af han senere der vilde opføre en Stenkirke, der skulde blive den første iStiftet, hvorved han neppe mente andet, end at denne skulde træde- 4Q
