48 . Masfe, slyngede han den over mod Baalet, som atter kom i Brand og denne Gang brændte aldeles ned, uagtet Baglerne anstrengte sig meget for at faa det reddet. Dermed opgave de for det første sine Forsøg paa at komme Borgens Forsvarere tillivs paa denne Maade og trak sig foreløbig ned i Byen. Da Aura-Paal saa dette, gik han ind til Dronningen og spurgte hende, hvad hun vilde give ham, om han kunde finde paa et saadant Raad, at Baglerne be- gave sig bort. Hun svarede, at hun da vilde give ham mange Penge, og bad ham gjøre det, om han kunde. Da sagde Paal, at hun skulde give ham sit Segl, som hun ogsaa gjorde, hvorpaa han i hendes Navn og under hendes Segl lod skrive et Brev til to Prester i Byen, der kaldes med de besynderlige Navne, Ante eller Aute og Iordan Skinnpeta. “) Han lod heri Dronningen sige, at de vistnok i Virkeligheden vare Kong Sverres Tilhængere, uagtet de nu holdt sig til Baglerne, og bad dem søge at forhale Bag- lernes Afrejse til den næste Dag, da Sverre efter at have over- vundet sine Fiender nord i Thrøndelagen vilde komme om Mor- genen til Bergen. En ung Vikværing, der var noget kjendt med Baglerne, blev udseet til at overbringe Brevet og fulgtes ud fra Borgen af nogle Mænd, der skiltes fra ham under en stor Sten. Hensigten dermed var at henlede Baglernes Opmærksomhed paa ham, hvilket ogsaa lykkedes Vikværingen blev greben, men sik selv slippe med Livet, da Baglerne kjendte ham. De spurgte ham, hvorhen han skulde, og da han svarede, at han havde et Brev at overbringe de to Prester, toge de dette og bragte det til Sigurd Iarlssøn, som læste det og troede, hvad der stod, uden at fatte Mistanke om, at der laa nogen List under. Da det stod i Brevet, at Sverre allerede næste Morgen vilde være i Bergen, og Sigurd .Jarlssøn ikke ansaa sin Styrke for til- strækkelig til at byde Sverre Stangen, lod han allerede tidlig om Morgenen ved Daggry blæse til Bortrejse og drog sin Vej efter først at have taget mange Penge fra de to Prester, mod hvis Paa- lidelighed Aura-Paal ved sit Paafund havde forstaaet at vække Bag- lernes Mistanke Imidlertid kom Sverre virkelig, saaledes som det havde staaet i Brevet, samme Morgen, men rigtignok fulgt i Hæ- lene af Baglernes Hovedstyrke. Det var saaledes under disse Omstændigheder alligevel et stort Held for ham, at Sigurd Iarlssøn
–3;–
“) Efter Flatøbogen Il, 661 flg., ser det ud, som om kun den ene af disse, Ante, har været Prest, og Iordan maa da have været en af Byens Bor- gere, sandsynligvis en der bosat Udlænding.
