43 lagde derfor ogsaa for det første lidt sra, da Mandesaldet havde været ststst paa deres Side, og de vel trængte til at saa lidt Puste- ru1n, forinden de atter gik paa. Sverre opmuntrede dem da paa Ny og foreholdt sine Mænd, at det ikke var gaaet Fienderne bedre, og at disse ikke kunde udholde mangen saadan en Dyst, som den sidste. Oskjeggerne havde paa sin Side opfattet Birkebejnernes sidste Bevægelse, da de lagde fra med sine Skibe, som om dette var et Tegn paa, at de allerede havde givet tabt og vilde søge Redning i Flngten For nu at kunne forfølge de Flygtende, huggede de i sin altfor store Iver de Touge over, som holdt Skibene sammen, nden at erindre, at 2larerne vare paa det nærmeste ubrugelige. Som en Følge heraf tabte de Herredømmet over sine egne Skibe, som nu bleve liggende og drive for Strømmen, og dermed havde de ogsaa selv givet Sejren af sine Hænder Birkebejnerne kunde nemlig nu benytte sig af den Fordel, som de havde i sine Skibe-S Lethed, og lagde sig med to eller tre af disse om hvert en- kelt af de siendtlige, som paa denne Maade maatte give tabt for Overmagten og efterhaanden bleve ryddede. Derhos kom netop paa samme Tid niti Mand af Besætningen paa Sverreborg, fuldt rnstede med Ringbrynjer, roende over Fjorden paa et Langskib, og med denne Hjælp af aldeles friske Kræfter gik det endnu lettere for Birkebejnerne, der efter hvert, som de fiendtlige Skibe bleve ryddede, bemandede disse og forlode fine egne Smaaskuder. De rettede nu fornemlig sine Angreb paa Oskjeggernes Høvdingskib, i hvis Stavn disse havde oprejst den tagne Sejerflue, og gave sig ikke, førend de atter havde dette Mærke i sin Besiddelse og havde ryddet Skibet fra Stavn til Stavn. Et Par af Øskjeggernes Høvdinger slap bort med sine Skibe; men de fleste af disse bleve dog tagne og deres Besætninger paa faa Undtagelser nær nedhuggede. Mellem de faldne var ogsaa Oskjeggernes Konge, Sigurd Magnussøn, og en af deres første Ledere, Olaf Jarlsmaag, hvis Lig begge efter Slaget bleve begravne ved Mariakirke-n, Sigurds søndenfor Sanghuset og Olafs i den store Gran paa Kirkegaarden, hvori man kastede Ligene af de fleste Oskjegger. Af Sverres Folk vare ogsaa mange saldne, og flere døde efter Kampen af sine Saar. Blandt disse var Baard Gnthormssøn af Rein, Kongens Svoger, hvis Lig sandsynligvis blev ført nord til Nidaros og der begravet i Kristkirken ved Siden af hans første Hustru, Eecilia. Kong Sverre havde før Kampen befalet, at man ikke i Byen slnlde begynde med Messen, førend han kom tilbage, medmindre det
