Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/55

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


43 lagde derfor ogſaa for det førſte lidt ſra, da Mandeſaldet havde været ſtstſt paa deres Side, og de vel trængte til at ſaa lidt Puſte- ru1n, forinden de atter gik paa. Sverre opmuntrede dem da paa Ny og foreholdt ſine Mænd, at det ikke var gaaet Fienderne bedre, og at disſe ikke kunde udholde mangen ſaadan en Dyſt, ſom den ſidſte. Oſkjeggerne havde paa ſin Side opfattet Birkebejnernes ſidſte Bevægelſe, da de lagde fra med ſine Skibe, ſom om dette var et Tegn paa, at de allerede havde givet tabt og vilde ſøge Redning i Flngten For nu at kunne forfølge de Flygtende, huggede de i ſin altfor ſtore Iver de Touge over, ſom holdt Skibene ſammen, nden at erindre, at 2larerne vare paa det nærmeſte ubrugelige. Som en Følge heraf tabte de Herredømmet over ſine egne Skibe, ſom nu bleve liggende og drive for Strømmen, og dermed havde de ogſaa ſelv givet Sejren af ſine Hænder Birkebejnerne kunde nemlig nu benytte ſig af den Fordel, ſom de havde i ſine Skibe-S Lethed, og lagde ſig med to eller tre af disſe om hvert en- kelt af de ſiendtlige, ſom paa denne Maade maatte give tabt for Overmagten og efterhaanden bleve ryddede. Derhos kom netop paa ſamme Tid niti Mand af Beſætningen paa Sverreborg, fuldt rnſtede med Ringbrynjer, roende over Fjorden paa et Langſkib, og med denne Hjælp af aldeles friſke Kræfter gik det endnu lettere for Birkebejnerne, der efter hvert, ſom de fiendtlige Skibe bleve ryddede, bemandede disſe og forlode fine egne Smaaſkuder. De rettede nu fornemlig ſine Angreb paa Oſkjeggernes Høvdingſkib, i hvis Stavn disſe havde oprejſt den tagne Sejerflue, og gave ſig ikke, førend de atter havde dette Mærke i ſin Beſiddelſe og havde ryddet Skibet fra Stavn til Stavn. Et Par af Øſkjeggernes Høvdinger ſlap bort med ſine Skibe; men de fleſte af disſe bleve dog tagne og deres Beſætninger paa faa Undtagelſer nær nedhuggede. Mellem de faldne var ogſaa Oſkjeggernes Konge, Sigurd Magnusſøn, og en af deres førſte Ledere, Olaf Jarlsmaag, hvis Lig begge efter Slaget bleve begravne ved Mariakirke-n, Sigurds ſøndenfor Sanghuſet og Olafs i den ſtore Gran paa Kirkegaarden, hvori man kaſtede Ligene af de fleſte Oſkjegger. Af Sverres Folk vare ogſaa mange ſaldne, og flere døde efter Kampen af ſine Saar. Blandt disſe var Baard Gnthormsſøn af Rein, Kongens Svoger, hvis Lig ſandſynligvis blev ført nord til Nidaros og der begravet i Kriſtkirken ved Siden af hans førſte Huſtru, Eecilia. Kong Sverre havde før Kampen befalet, at man ikke i Byen ſlnlde begynde med Mesſen, førend han kom tilbage, medmindre det