Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/54

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


42 ben og paa ſine Aaret, da de vilde komme til at behøve disſe, baade hvis de ſejrede og hvis de bleve flagne. Imidlertid kom Angtebet ikke ſaaledes, ſom Sverre havde tænkt ſig det, til at foregaa fra hans Side. Thi da det Palmeſøndags Morgen gryede ad Dag, kom Oſkjeggernes Skibe roende ud af Vaagen, hvor de havde ligget Natten over uden at tjelde. Skibene vare, ſom Halkell Jonsſøn havde foreflaaet, forenede med Touge, baade ved For- og Bagſtavnen, og roede frem jævnſides for at opſøge Sverre. De havde ikke ventet at træffe denne og hans Skibe ſaa nær ved den Plads, ſom de ſelv havde indtaget Natten over, og idet de derfor fik ſe Fienden ro lige ind paa dem, opløftende Hærſkrig, bleve de aldeles forfærdede og ſøgte at indtage den Stilling, ſom forud var beſtemt For at udføre dette, forſøgte de at trække Skibene ſammen ved Hjælp af Tougene; men derved tornede disſe mod hverandre med en ſaadan Voldſomhed, at Aarer-ne bleve ſønder-ſlagne. Imid- lertid fik de dog Skibene halet ſammen, ſaaledes at det ene laa bundet helt op ved Siden af det andet, og den egentlige Kamp tog dermed ſtrax efter ſin Begyndelſe Oſkjeggernes Angreb var over- maade heftigt; men Birkebejnerne fulgte paa ſin Side de Vink, Sverre i Forvejen havde givet dem, og nøjedes med at dække ſig og af og til drille ſine Fiender ved forſtilte Anfald. Det var, ſom det ſiges i Sagaen, let at ſe af den Færdighed, hvormed de gik tilverks, at de vare vante ved den Slags Arbejde “ Omſider begyndte Øſkjeggerne at udmattes ved dette Angreb, og Skudkampens Heftighed aftog efterhaanden. Da var det Oſe- blik kommet, hvorpaa Kong Sverre tidligere havde ventet, og han talte atter til ſine Mænd, at nu ſkulde de gribe ſine Vaaben og viſe ſig ſom Birkebejner. De fulgte denne Opfordring, rejſte ſig under ſine Skjolde og foretage et meget voldſomt Angreb, hvor- under nogle kaſtede, andre hug med ſine Sværd. De fandt imid- lertid en varm Modtagelſe, idet det viſte ſig, ſom ogſaa Sverre tid- ligere havde befrygtet, at Øſkjeggerne havde en væſentlig Fordel deri, at deres Skibe vare ſaa meget højere. Disſe fik endog haget ſine Stavnljaaer faſt i Kongens eget Skib, i hvilket de derpaa kom ombord, dræbte Stavnboerne, toge Sverres Mærke, Sejerfluen, og ryddede Dækket næſten helt frem til Maften. Længere kom de imidlertid ikke; thi Sverre opmuntrede paa Ny ſine Mænd, og for deres Angreb maatte Oſkjeggerne atter vige tilbage til ſine egne Skide. Paa lignende Maade var det ogſaa gaaet med flere af Birkebejn- ernes øvrige Skuder, af hvilke nogle endog vare blevne fuldſtæn- dig ryddede, og det ſaa ſaaledes langtfra lovende ud for dem. De