41 fine Skibe over til Florevaag. Da var imidlertid Sverre, uden at de anede det, lige i deres Nærhed, idet han endnu samme Aften, efter Solens Nedgang, kom med sine Skibe til Gravdal. Det var Dagen før Palmesøndag, anden April, saa at det altsaa endnu var saa- vidt mørkt om Natten, at de kunde være ubemærkede fra Florevaag; Selv vovede Sverre, som havde faaet Underretning om, hvad Oskjeg- gerne havde foretaget sig, at ro med en Skude over til Bergen, hvor han gik iland paa Holmen og derfra gik op til Kristkirken. -Her fik han at høre, at Biskop Paal var død samme Dag, og at hans Lig var foreløbig bisat i denne Kirke Derfra gik Kongen videre frem, indtil han kom til Borgen, hvor hans Ankomst baade maa have-vakt Forbauselse og Glæde, og efter at have paalagt en Del af Besætningen at støde til hans øvrige Folk, vendte han efter et kort Ophold i Byen tilbage til sine Skibe for næste Dag at foretage det afgjørende Angreb paa de i Florevaag liggende Fiender. Dog gik han endnu ikke til Hvile, idet han strax lagde hen til Hvarven med Skibene og selv gik ombord i en Baad, med hvilken han roede ind paa Florevaagen. . Dette hans dristige Foretagende løb ogsaa heldig af; han blev ubemærket og hørte i Nattens Stilhed, hvorledes Oskjeggernes Vagt- mænd og Høvdinger talte sammen og overvejede, hvorledes de, naar det kom til Kamp, skulde binde an med Sverre. Han mær- kede af disse Samtaler, at de havde faaet at vide, at han varui Nærheden, og at de vilde angribe næste Dag, naar det tog til at lysne. En af deres Høvdingen Halkell Ionssøn, holdt saaledes bl. a. for, at de skulde binde sine Skibe sammen, da Folkene paa den Maade vilde kjæmpe bedst; saa skulde de først kaste paa Fienden med Sten, saalænge de havde deraf, saa med Kastevaaben, og føtst, naar disse vare opbrugte, gribe til sine Huggevaaben for dermed at afgjøre Kampen. Da –Kong Sverre havde hørt disse Over- lægninger ombord paa Øskjeggernes Skibe, vendte han tilbage og fortalte sine Folk, hvad han havde hørt af Fiendens Planer, som han derhos mente, det var bedst at forekomme ved et hurtigt An- greb. For det Tilfælde, at det endnu ikke skulde være aldeles lyst, naar dette begyndte, skulde de knytte et hvidt Lærredsbaand paa For-stavnen som Kjendemærke; han bad dem derhos, da Fiendens Skibe vare saa meget højere, at de fremfor alt maatte være for- sigtige ved det første Angreb og holde sine Skibe saa langt fra hinanden som muligt, medens Fienderne vare paa det hidsigste, men i Stedet kun søge at dække sig, medens disse bortkastede sine Vaaben Derhos bad han dem om selv at passe vel paa sine Vaa-
