40 besatte hele Byeu, medens de derværende Birkebejner med sin An- fører, Sigurd Borgarklet, toge sin Tilflugt til den lille Borg, som Sverre tidligere, maaske allerede i 1184 umiddelbart efter Kong Magnus“s Fald havde ladet opføre paa Højden i Øst for Kongs- gaarden, og som efter ham bar Navnet Sverresborg. Oskjeggerne laa den hele Høst og Vinter i Bergen, hvorfra de udstrakte sit Herredømme over alle tilgrændsende F–ylker, af hvilke de opkrævede de kongelige Indtægter Kun den lille Besætning paa Sverresborg formaaede de ikke atundertvinge, og de indskrænkede sig derfor til at iagttage denne og forulempe den ved Skud. Det for- tælles, som et Bevis paa „Forsvarernes „Agtpaagivenhed og Due- lighed“, at en Dag, da en af Øskjeggernes Høvdinger stod uden- for Qlafskirken paa Bakkerne og havde lagt sin Haand paa Dør- ftolpen, blev han opdaget af en Birkebejn, som strax tog Sigte med sin Laasbue og traf ham iHaanden, saaledes at Pilens Brod blev siddende fast i Stolpen. Hvad der bragte Bergens Besætning til at holde ud, var vistnok væsentlig Haabet om, at Kong Sverre, som paa denne Tid opholdt sig i Nidaros, vilde komme til deres Undsætning, saasnart det blev ham muligt, og dette gik da ogsaa i Opfyldelse Kongen havde selv ventet sig et Besøg i Thrønde- lagen af sine Fiender; men da det allerede var ledet faa langt udover Vaaren (1194), som til Langfasten, uden at han havde hørt eller seet noget til dem, besluttede han selv i det Sted at drage sydover med den Styrke, som han tidligere havde samlet, og opsøge dem i Bergen eller, hvor de ellers kunde være at finde. Han havde paa dette Tog kun med sig tyve Skibe, af hvilke de fleste ovenikjøbet vare temmelig fmaa; det var nemlig i Hurtighed og Manøvrerings- lethed, han denne Gang især saa sin Styrke, da han derigjennem vilde overrumple og med et kraftigt Slag tilintetgjøre sine Mod- ftandere. Øskjeggerne vare paa sin Side nok belavede paa, at et Angreb fra Sverre ikke længe vilde udeblive, skjønt de ikke ventede det faa hurtigt, som det kom. Derhos havde de netop paa denne Tid svækket sig selv betydelig ved at udsende Afdelinger til Stavanger og Sogn, saaledes at de for Øjeblikket kun havde tretten Skibe i Bergen. De vilde dog ikke derfor trække sig tilbage for Faren, men haabede endog at skulle faa Sejren i Hænde, naar de kun gik forsigtig frem og ikke indlode sig paa nogen Ubesindighed, idet de mente, at det kun var dette, som havde skjænket Sverre Sejer over de Partier, som tidligere havde kjæmpet imod ham. De vilde der- for ikke oppebie Angrebet i Bergen, men lagde en Aften med
