Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/52

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


40 beſatte hele Byeu, medens de derværende Birkebejner med ſin An- fører, Sigurd Borgarklet, toge ſin Tilflugt til den lille Borg, ſom Sverre tidligere, maaſke allerede i 1184 umiddelbart efter Kong Magnus“s Fald havde ladet opføre paa Højden i Øſt for Kongs- gaarden, og ſom efter ham bar Navnet Sverresborg. Oſkjeggerne laa den hele Høſt og Vinter i Bergen, hvorfra de udſtrakte ſit Herredømme over alle tilgrændſende F–ylker, af hvilke de opkrævede de kongelige Indtægter Kun den lille Beſætning paa Sverresborg formaaede de ikke atundertvinge, og de indſkrænkede ſig derfor til at iagttage denne og forulempe den ved Skud. Det for- tælles, ſom et Bevis paa „Forſvarernes „Agtpaagivenhed og Due- lighed“, at en Dag, da en af Øſkjeggernes Høvdinger ſtod uden- for Qlafskirken paa Bakkerne og havde lagt ſin Haand paa Dør- ftolpen, blev han opdaget af en Birkebejn, ſom ſtrax tog Sigte med ſin Laasbue og traf ham iHaanden, ſaaledes at Pilens Brod blev ſiddende faſt i Stolpen. Hvad der bragte Bergens Beſætning til at holde ud, var viſtnok væſentlig Haabet om, at Kong Sverre, ſom paa denne Tid opholdt ſig i Nidaros, vilde komme til deres Undſætning, ſaaſnart det blev ham muligt, og dette gik da ogſaa i Opfyldelſe Kongen havde ſelv ventet ſig et Beſøg i Thrønde- lagen af ſine Fiender; men da det allerede var ledet faa langt udover Vaaren (1194), ſom til Langfaſten, uden at han havde hørt eller ſeet noget til dem, beſluttede han ſelv i det Sted at drage ſydover med den Styrke, ſom han tidligere havde ſamlet, og opſøge dem i Bergen eller, hvor de ellers kunde være at finde. Han havde paa dette Tog kun med ſig tyve Skibe, af hvilke de fleſte ovenikjøbet vare temmelig fmaa; det var nemlig i Hurtighed og Manøvrerings- lethed, han denne Gang iſær ſaa ſin Styrke, da han derigjennem vilde overrumple og med et kraftigt Slag tilintetgjøre ſine Mod- ftandere. Øſkjeggerne vare paa ſin Side nok belavede paa, at et Angreb fra Sverre ikke længe vilde udeblive, ſkjønt de ikke ventede det faa hurtigt, ſom det kom. Derhos havde de netop paa denne Tid ſvækket ſig ſelv betydelig ved at udſende Afdelinger til Stavanger og Sogn, ſaaledes at de for Øjeblikket kun havde tretten Skibe i Bergen. De vilde dog ikke derfor trække ſig tilbage for Faren, men haabede endog at ſkulle faa Sejren i Hænde, naar de kun gik forſigtig frem og ikke indlode ſig paa nogen Ubeſindighed, idet de mente, at det kun var dette, ſom havde ſkjænket Sverre Sejer over de Partier, ſom tidligere havde kjæmpet imod ham. De vilde der- for ikke oppebie Angrebet i Bergen, men lagde en Aften med