Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/502

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


Side 113, Note 3. - 116, L. 5f.o, - – L. B f. n. - 117. - ’–’ Ly 7 f- o- 12–O -, Note 4. -’’ Ly 6 ſe oe -’ 125, L. 17 f. n. - 125. “–’ 128, L– ſe o -’’“ 129, L. f- o - 130, L. 3f.o. “’’ 133, L– - – L.17 f.o. Her tilfpjes: Bjsrgyn„jur ku1fslrjnu. S. 34. 1304, lces: 1309. Ved Citatet af Munch tilfpjes: (Unionsperioden). Finnegaarden. Denne nævnes ogſaa i et Doku- ment fra 1414, trykt i Lübecks Urkundenbuch, V, No. I)I, der omhandler et Salg af en hlo1m1u-, en lc1oü og et oIdhüs med de dertil hprende Dele af Skytningsſtuen. J ſamme Vert lV, No. I)CI(11V er trykt et Diplom fra 1395, hvori ogſaa Gngelgaarden og Brpdregaarden nævnes- Notmansgaarden. Den rigtige Form forekommer ogſaa i Norſke Nigsregiſtranter, II, 530. Dunte (lI, 148) har ogſaa Formen: Rottmannshof. Loft, læs: Søloft. Her tilføjes: I1T, No. 181. “ Guldfmedftrædet laa „nedenfor“ Martejnskirken. Norſke Magafin, I, 598. Bptagaard en er maaſke den af Dunte (l1, 147) omtalte „Bootshof“, der ſkulde være Kontorets nord- ligſte Gaard. den, læs: dens. – Tuft. Indre og ytre Toft laa nedenfor Halvards- kirken paa Slrædderſtrædet mod Bryggefporden. Af Bryggefidens Gaarde kan nu ogſaa flere andres Beliggenhed beſtemmes efter Oplysninger iLübecks Bergerfarerarkiv. Attugardr laa ſandſynligvis mellem Guldfkoen og Syftergaarden; Mil:1ig8rdr mellem Kjød- mandsftuen og Solegaarden; Sltaptjnu nordenfor Fin- negaarden og Farm-juu mellem Kappen og Solegaarden. Guldſtoen laa noget længere mod Nord end nu, idet den nu tildels indtager den Grund, ſom oprindelig var Mariakirkens Almenning Nær-mere Oplysning herom i Kriftiania Videnſkab-3ſelſkads For- handlinger for 1876. – opbevaret, læs: oppebaaret „Baghuſet paa Stranden“ omtales i 1561. Norſke Magafin, I, 194. „Bjerget“ nævnes i Norſke Nigsregiſtranter, I1, 529, Norſke Magaſin,1, 807, 377; ll, 499. Brpdregaarden maa have været en forholdsvis liden Gaard. Den her udtalte Mening er neppe rigtig, idet det af I)ip1. Nor-v. I, No. 146 viſer ſig- at Setſtuen var for- delt mellem flere Husholdninger. Det ſamme kunde ogſaa være Tilfældet med de til en Gaard hørende øl8“øgu, ſkjønt der ogſaa er Exempler paa, at disſe ſamtlige kunde fplge med Gjendomsretten til en Del af Gaarden. 1)ip1. Nor-v. l, No. 150. Smlgn. S. 162.