Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/502

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Side 113, Note 3. - 116, L. 5f.o, - – L. B f. n. - 117. - ’–’ Ly 7 f- o- 12–O -, Note 4. -’’ Ly 6 se oe -’ 125, L. 17 f. n. - 125. “–’ 128, L– se o -’’“ 129, L. f- o - 130, L. 3f.o. “’’ 133, L– - – L.17 f.o. Her tilfpjes: Bjsrgyn„jur ku1fslrjnu. S. 34. 1304, lces: 1309. Ved Citatet af Munch tilfpjes: (Unionsperioden). Finnegaarden. Denne nævnes ogsaa i et Doku- ment fra 1414, trykt i Lübecks Urkundenbuch, V, No. I)I, der omhandler et Salg af en hlo1m1u-, en lc1oü og et oIdhüs med de dertil hprende Dele af Skytningsstuen. J samme Vert lV, No. I)CI(11V er trykt et Diplom fra 1395, hvori ogsaa Gngelgaarden og Brpdregaarden nævnes- Notmansgaarden. Den rigtige Form forekommer ogsaa i Norske Nigsregistranter, II, 530. Dunte (lI, 148) har ogsaa Formen: Rottmannshof. Loft, læs: Søloft. Her tilføjes: I1T, No. 181. “ Guldfmedftrædet laa „nedenfor“ Martejnskirken. Norske Magafin, I, 598. Bptagaard en er maaske den af Dunte (l1, 147) omtalte „Bootshof“, der skulde være Kontorets nord- ligste Gaard. den, læs: dens. – Tuft. Indre og ytre Toft laa nedenfor Halvards- kirken paa Slrædderstrædet mod Bryggefporden. Af Bryggefidens Gaarde kan nu ogsaa flere andres Beliggenhed bestemmes efter Oplysninger iLübecks Bergerfarerarkiv. Attugardr laa sandsynligvis mellem Guldfkoen og Syftergaarden; Mil:1ig8rdr mellem Kjød- mandsftuen og Solegaarden; Sltaptjnu nordenfor Fin- negaarden og Farm-juu mellem Kappen og Solegaarden. Guldstoen laa noget længere mod Nord end nu, idet den nu tildels indtager den Grund, som oprindelig var Mariakirkens Almenning Nær-mere Oplysning herom i Kriftiania Videnskab-3selskads For- handlinger for 1876. – opbevaret, læs: oppebaaret „Baghuset paa Stranden“ omtales i 1561. Norske Magafin, I, 194. „Bjerget“ nævnes i Norske Nigsregistranter, I1, 529, Norske Magasin,1, 807, 377; ll, 499. Brpdregaarden maa have været en forholdsvis liden Gaard. Den her udtalte Mening er neppe rigtig, idet det af I)ip1. Nor-v. I, No. 146 viser sig- at Setstuen var for- delt mellem flere Husholdninger. Det samme kunde ogsaa være Tilfældet med de til en Gaard hørende øl8“øgu, skjønt der ogsaa er Exempler paa, at disse samtlige kunde fplge med Gjendomsretten til en Del af Gaarden. 1)ip1. Nor-v. l, No. 150. Smlgn. S. 162.