Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/503

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Side 133. - 134, - 134. S. 135, “3’ I40, - 142. -’ 158y - 160. ’3 1æ, - 161. -– I93, .. 205, - 221. -226. - 234. - 238, - 239, - 24L, - L87, -M6, ..308, Note L. L. 11 f. o. L. 5 f. L. 18 f. L. 21 f. L. L0 f. L. S f. L. S f. L. 1 f. L. 16 f. L. 3 f. L. 5 f. L. C f. L. 7 f. L. 1f. L. 20 f. L. 4 f. Skytningsstuen i Finnegaarden nævnes i 1414. Lii- becks Urkundenbuch, V, No. I)I. Smlgn. Udtrykkene: nordre og spndre Side Norske Magasin, II, 552 flg. den, lcrs: det “ En I:1oii nævnes i1414 i Finnegaarden. Litbecks Urkundenhuch, V, No. I)I, maaske ogsaa i den hos Paus (S. 236) trykte Retterbod for Bergen fra 142,5 i Formen: Len Klofve. En „Forstue““ i en Gaard paa Stranden ncevnesi 1561. Norske Magasin, l, 305. –I 1465 om- tales et stogherlmss i I)ipl. No1–v. V, No. 855. S. 28, lces: S. 128. Bergen, lcrs: England. Oplysninger om de almindelige Udførselsartikler fra Bergen i Lübecks Urkundenhuch, IV, No. I)VI. heller, lces: vare heller. Exempel paa, at et Medlem af Domkapitlet ogsaa har været Prest ved Mariakirken, i Norske Sam- ling’e.r, I, 8. Smlgn. P. L. Munch, Det norske Folks Historie (Unionsperioden), I, 510. kun, lcrs: isa-r. som, lcrs: om- Borgonsci, læs: 8orgon8i. Ogsaa porsona bruges om en Sogneprest I)ip1. Nor-v. V, No. 7. Note 1 og L maa ombyttes. Steder, laes: Staeder. Ehrhaftigket, lces: Ehrhaftigkeit. I Listen over Lagmcendene indskydes: Josef Karls- hovedssøn (G.) 1363. Her er det undladt at gjøre opmærksom i en Note paa, at I)ipI. Norv. I, No.643, 646 og 647 indeholder Oplysninger om Stillingen i Bergen i 1415. Den bremiske Schütting var ikke Raadets, men Kjøb- mandskollegiernes Forsamlingslokale og benyttes nu af Handelskammeret Denne Benævnelse forekommer ogsaa i Lübeck, hvor navnlig „der Schütting der Schonenfahrer“ hyppig omtales. Smlgn. S. 394. Navn, lces: under Navn. Meisker Huns, lces: Meister Hans- derhos det, lces: derhos af det- Olaf Nilsspn var allerede Befalingsmand i Bergen i 1437 eller 1438. Histor. Tidsskr. IV, 106. Udtrykket „Handelsdommer“ er mindre npjagtigt, da Overkjpdmanden mere var en Slags Forligelseskom- misscer. Brandt, anf. St. 147 flg. Om „Iulevagten“ kan henvises til Norske Magasin, II, 228.