Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/50

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

3S sin Redning østover Nogle kom fra Aalreksstad over til Voss og Sogn, hvorfra de senere toge Vejen over Valdres til Viken. Kon- gen kom selv med en Del af sine Folk ned i Hardanger, hvor han fik sig nogle Skuder, med hvilke han skyndsomft fortsatte Vejen langs Kysten til Viken og derfra til Danmark. Sverres Sejer var for demte Gang fnldfiændig, og han var derved med et eneste Slag paa Ny bleven Herre over det hele vestenfjeldske Norge, ligesom et betydeligt Bytte faldt i hans Hænder ved Erobringen af Vergen, hvoriblandt særlig nævnes Kong Magnus’s Krone og Seepter samt hans hele kkroningsdragt. Ogsaa alle hans Skibe kom ved denne Lejlighed i Virkebejnernes Besiddelse Efter Sejren søgte Sverre at forfølge og indhente sin slagne Fiende, men kom dog ikke længere end ned paa Agder, hvor han atter vendte om og drog tilbage til Vergen. Han blev nu i nogen Tid i denne Vy, indtil han om Høsten samme Llar, 1183, rejste til Nidaros, efterat have fordelt de omliggende Sysler mellem fine Mænd. Disse hans Sysselmænd fandt imidlertid ingen venlig Modtagelse mellem Indbyggerne af disse Egne, og Sogningerne ihjelsloge endog den, som var sat over deres Distrikt, Ivar Dave, uden at frygte for Kongens Hævn. Denne udeblev dog ikke længe; thi allerede i Begyndelsen af Juni 1184 var Sverre i Sogn, hvor han tog en haard Straf over de oprørfle Bønder Men imedens han var beskjeftiget hermed inde i Sogn, var hans Ftende, Kong Magnus, vendt tilbage fra Dan- mark og nærmede sig paa Ny med sin Flaade til Vergeu, hvor der kun laa et ganske lidet Antal af Sverres Folk Da derfor Magnus pludselig viste sig ved Vergen, var der for disse intet Haab om at kunne gjøre Modstand De fleste af Virkebejnerne søgte og fandt sin Frelse i Flugten, paa hvilken dog enkelte bleve dræbte af sine Forfølgere, og Berg-en var dermed paa Ny i Kong Magnus’s Besiddelse Han befandt sig her mellem sine Tilhængere og udtalte ogsaa selv paa et Husthing, som han holdt strax efter Byens Grobring, at han betragtede Byens Folk, som nogen af sine bedste Stetter, ligesom han der havde havt sit Hovedsæde i den rolige Del af sin Regjeringstid Denne Gang havde han imidlertid ikke Tid til at bie længe, da det nu fremfor alt var ham af Vigtighed hurtigst mulig at kunne indhente Sverre og overrafke denne, medens han med en mindre Styrke befandt sig inde i Sognefjorden. Men naar han havde gjort det af med ham, lovede han igjen at komme til Bergen Fra Vymændene fik han de bedste Onsker om et hel- digt Udfald af det forestaaende Tog; men det betragtedes dog