Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/50

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


3S ſin Redning øſtover Nogle kom fra Aalreksſtad over til Voſs og Sogn, hvorfra de ſenere toge Vejen over Valdres til Viken. Kon- gen kom ſelv med en Del af ſine Folk ned i Hardanger, hvor han fik ſig nogle Skuder, med hvilke han ſkyndſomft fortſatte Vejen langs Kyſten til Viken og derfra til Danmark. Sverres Sejer var for demte Gang fnldfiændig, og han var derved med et eneſte Slag paa Ny bleven Herre over det hele veſtenfjeldſke Norge, ligeſom et betydeligt Bytte faldt i hans Hænder ved Erobringen af Vergen, hvoriblandt ſærlig nævnes Kong Magnus’s Krone og Seepter ſamt hans hele kkroningsdragt. Ogſaa alle hans Skibe kom ved denne Lejlighed i Virkebejnernes Beſiddelſe Efter Sejren ſøgte Sverre at forfølge og indhente ſin ſlagne Fiende, men kom dog ikke længere end ned paa Agder, hvor han atter vendte om og drog tilbage til Vergen. Han blev nu i nogen Tid i denne Vy, indtil han om Høſten ſamme Llar, 1183, rejſte til Nidaros, efterat have fordelt de omliggende Sysler mellem fine Mænd. Disſe hans Sysſelmænd fandt imidlertid ingen venlig Modtagelſe mellem Indbyggerne af disſe Egne, og Sogningerne ihjelſloge endog den, ſom var ſat over deres Diſtrikt, Ivar Dave, uden at frygte for Kongens Hævn. Denne udeblev dog ikke længe; thi allerede i Begyndelſen af Juni 1184 var Sverre i Sogn, hvor han tog en haard Straf over de oprørfle Bønder Men imedens han var beſkjeftiget hermed inde i Sogn, var hans Ftende, Kong Magnus, vendt tilbage fra Dan- mark og nærmede ſig paa Ny med ſin Flaade til Vergeu, hvor der kun laa et ganſke lidet Antal af Sverres Folk Da derfor Magnus pludſelig viſte ſig ved Vergen, var der for disſe intet Haab om at kunne gjøre Modſtand De fleſte af Virkebejnerne ſøgte og fandt ſin Frelſe i Flugten, paa hvilken dog enkelte bleve dræbte af ſine Forfølgere, og Berg-en var dermed paa Ny i Kong Magnus’s Beſiddelſe Han befandt ſig her mellem ſine Tilhængere og udtalte ogſaa ſelv paa et Husthing, ſom han holdt ſtrax efter Byens Grobring, at han betragtede Byens Folk, ſom nogen af ſine bedſte Stetter, ligeſom han der havde havt ſit Hovedſæde i den rolige Del af ſin Regjeringstid Denne Gang havde han imidlertid ikke Tid til at bie længe, da det nu fremfor alt var ham af Vigtighed hurtigſt mulig at kunne indhente Sverre og overrafke denne, medens han med en mindre Styrke befandt ſig inde i Sognefjorden. Men naar han havde gjort det af med ham, lovede han igjen at komme til Bergen Fra Vymændene fik han de bedſte Onſker om et hel- digt Udfald af det foreſtaaende Tog; men det betragtedes dog