Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/49

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

37 Imidlertid havde Erik Kongssøn og hans Afdeling efter den oprindelige Bestemmelse landet ude paa Holmen, hvorfra de hørte det Hær-skrig, som deres eget Parti opløftede inde i Byen, og hvoraf de droge den Slutning, at Fienderne havde været forberedte paa Over-saldet og nu forsvarede sig. Uagtet det i dette Tilfælde vilde være farligt for dem at indlade flg i Kamp mod Overmagten, vilde de dog heller ikke under saadanne Omstændigheder lade sin Konge i Stiklen og istemte derfor ogsaa Hærskrig, idet de stævnede frem fordi Kriftkirkegaarden imod Kongsgaarden, hvor Kong Magnus sov i den store Hal med sin hele Hird. Han var just ude paa Svalen, da han hørte Fiendernes Skrig, og løb saa frem efter denne til Apostelkirlen, hvor han – uagtet det var meget højt over Jorden – hoppede ned paa Kirkegaarden Derfra løb han et Stykke op forbi Bispegaarden, saa ovenfor Vejsan og det indenfor denne liggende Strøg Kopr og forbi Nikolaskirken, hvor han traf nogle af sine Folk, med hvilke han fortsatte sin Flugt ovenfor Byens bebyggede Del helt indtil Olafskirken i Vaagsbunden, hvor efter- haanden hans Folk samledös, idet Birkebejnerne i sin Iver for at naa frem til Kongsgaarden ikke havde anstillet nogen nærmere Ran- sagning af Byens Huse, og de af Magnus’s Folk, som havde sovet der, saaledes for en stor Del vare blevne skaanede. Det var paa denne Maade kun et Tilfælde og den Hurtighed, hvormed han var ilet bort fra den truede Kongsgaard, som Kong Magnus ved dette Overfald havde havt at takle for sit Liv. Birke- bejnerne stode ogsaa fremdeles længe, efter at han var undsluppen, i den Tro, at han endnu befandt sig i den Hal, hvor han havde tilbragt Natten, og samlede derfor nu for en Tid alle sine Kræfter paa Angrebet paa Kongsgaarden, hvor de gjenblevne af Magnus’s Folk forsvarede sig med –megen Tapperhed I denne Kamp faldt mange kjække Mænd; men da det blev bekjendt, at Kong Magnus allerede var undsluppen, lod Sverre de fleste, som bade dervm, faa Grid. Kampen var hermed egentlig at betragte, som asgjort, og Kongsgaarden var i Sverres Besiddelse; men der forestod endnu en mindre Dyst, idet Erkebiskop Eystejn, der var kommen tilbage fra sin Landflygtighed-i England og nu laa med sit Skib ved Jons- bryggen paa Vaagens Vestside, Stranden, havde ladet sine Mænd gribe til Vaaben og drage indover til Hjælp for Kong Magnus Birkebejnerne mødte dem imidlertid, dræbte treti Mænd og jagede de andre af denne Skare tilbage. For Kong Magnus, der under Kampen havde tabt sit Mærke og sin Lur, var der ikke at tænke paa at gjenoptage –Striden, hvorfor hans Folk ad forskjellige Veie søgte