485 de eneste, som overgik Bergen iHenseende til Størrelsen af Skibenes Besætning. Bergens Handelsflaade udvifte i det samme Aar (1874) en Forøgelse af 13 Skibe med en Drægtighed af 2595 Læfter. Der var forlift et Skib og solgt ti, medens der var bygget nitten nye og kjøbt fem. Der ankom i 1874 til Bergen 839 Skibe, hvoraf de 776 med Ladning, og afgik 844, hvoraf de 752 med Ladning. Den eneste norske By, som i denne Henseende kan opvise større Tal, er .Kristiania. De fleste af disse Skibe kom til Bergen fra Storbrittanien og Irland (205) og fra de russifke Osterføhavne (118). I Henseende til Dampfkibsflaade staar Bergen forresti Rækken af alle norske Byer. I 1874 var der hjemmehørende 64 Dampskibe paa 9452 Læsters Drægtighed og med en Befætning af 889 Mand. Imellem disse indtage de, som ere byggede til trans- atlanttsk Fart, den første Plads. Ingen anden norsk By er Sædet for en saa betydelig Kystdampskibsfart, som Bergen. For Ud- viklingen af denne var Grundlæggelsen af Bergens mekaniske Verksted af megen Betydning, hvilket allerede har skjænket Landet mange Dampfkibe. Bergen var ogsaa den By i Norge, som først fik en Tørdok, og har nu tre saadanne. Skjønt Bergen ikke længer som Handelsstad indtager den For- rang fremfor Landets øvrige Byer, som tidligere, er den dog nu i Rigdom og Omsætning naaet langt udover, hvad den tidligere har været. Den Driftighed og Foretagsomhed, som dens Indbyggere derunder have lagt for Dagen, vidner om, at den gamle By endnu har en smuk Fremtid foran sig, og at den aldrig vil blive sin For- tid utro. Et sikkert Tegn herpaa er ogsaa den Kjærlighed, som nu næres til alle Minder fra de svundne Tider. Ligesom allerede det gamle Taarn paa Bergenhus er bragt tilbage i sin gamle Stand, saaledes have Bergens Indbyggere grebet Initiativet til en Restauration af den gamle .lkongehal paa Bergenhus, der atter vil gjengive Norge en af dets smukkeste Bygninger fra Middel- alderen, og som forhaabentlig snart kan tage sin Begyndelse. Naar “) I en Henseende har Bergen længe staaet tilbage. I det attende Aar- hundrede havde der været forskjellige Gjæstgiverfteder, af hvilke det sidste var det bekjendte Halvkanden, der endnu fandtes ind i dette Aarh. Det var der, Professor Hansteen boede, da han i 1821 paa sin videnskabelige Rejse gjennem Norge ogsaa besøgte Bergen. Senere hen har Byen i Grunden ogsaa kun havt saadanne Gjæst- giverier og har først for faa Aar siden faaet et Slags Hoteller.
