Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/498

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


486 ſaa Mariakirken atter knejſer med begge ſine Taarne, og Dom- kirkens gamle Partier ere bragte tilbage i ſin oprindelige Stand, vil Bergen have en Rærke af monumentale Bygverker at opvife, hvis Mage ikke ſindes ſamlet paa noget andet Sted i vort Fædre- land Ved at rejſe en Statue af Præſidenten paa det førſte ordent- lige Storthing, Vilhelm Chriſtie, har Bergen viſt ſin Erkjendtlighed mod den Slægt, der gav os Grnndloven og Foreningen med Broderlandet, og ſom mellem Repræſentanterne for Bergen talte en af ſine meſt daadlrafttge Sønner Ved at arbejde for Rejs- ningen af et Monument for Ludvig Holberg paa Tohundredeaars- dagen efter den ſtore Digtets Fødſelsdag, have Bergenſerne paa ſamme Maade viſt, at de ogſaa ſkatte Betydningen af de ſtore Mænd, der tilhøre en mere fjærntliggende Tid !). “ Efterat de gamle Monopoler forlængſt ere forſvnndne, have Bergens Indbyggere med ſtor C–nergi virket for at aabne ſig nye Handelsſelter. Dette er ogſaa lykkedes for dem. Bergens Sejl- og Dampfkibsflaade befarer nu alle Have og viſer ſig i alle Vetdensdele. Fjorddiſtrikterne ere ved den forøgede Dampſtibsfart bragte i en endnu livligere Forbindelſe med Stiftets Centralpnnkt, end de nogenſinde tilforn have været, og da Tanken om en Jern- baneforbindelfe mellem Bergen og Øſtlandet var ndkaſtet, viſte Bergenſerne ved de ſtorartede Bidrag, ſom de lovede at udrede til denne, at de havde aabent Øje ogſaa for Betydningen af et ſaadant Anlceg. Det førſte Skridt er nu allerede gjort til at virkeliggjøre dette Arbejde, idet Storthinget i 1875 bevilgede de fornødne Midler til at paabegynde Anlægget af en Jernbane fra Voſs til Bergen; naar dette ſkal fortſattes over Fjeldet, vil det blive Fremtidens Sag at afgjøre Vi have ſaaledes fulgt Bergens Skjæbne ’gjennem 800 Aar Det er et langt Tidsrnm, der frembyder de meſt afvexlende Bil- 3j –j:sj- - “) Siden 1815 har Bergen havt følgende Stiftamtmænd: Vilheltn Friman Karen Chriſtie (1815–1825), Kriſtian Magnus Falſen (1825–1827), Georg Jakob Bull (1829–1834); ved kgl. Reſolntion af 23 Febr. 1831 blev Amtmands-Embedet i Søndere Bergenshus Amt ftafkilt Stiftamt- mands-Embedet; Edvard Hagerup 1834–1852, † 1853), Jens Schydt (ud- nævnt 1852), Paul Mejer Smit (udnævnt 1859), Nicolai Ditlev Annnon Stæder (udnævnt 1875.) Efter Nordal Bruns Død i 1816 have følgende beklædt Bergens Biſpeſtol: Klaus Pavels († 1822), Jakob Reumann (“ſ-1848), PeterKriſtian Hersleb .Kjerſchow (1848–1857), Jens Mathias Pram Kaurin (udnævnt 1858) og Peter Hersleb Graad Birkeland (ud- nævnt 1864). o