Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/498

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

486 saa Mariakirken atter knejser med begge sine Taarne, og Dom- kirkens gamle Partier ere bragte tilbage i sin oprindelige Stand, vil Bergen have en Rærke af monumentale Bygverker at opvife, hvis Mage ikke sindes samlet paa noget andet Sted i vort Fædre- land Ved at rejse en Statue af Præsidenten paa det første ordent- lige Storthing, Vilhelm Christie, har Bergen vist sin Erkjendtlighed mod den Slægt, der gav os Grnndloven og Foreningen med Broderlandet, og som mellem Repræsentanterne for Bergen talte en af sine mest daadlrafttge Sønner Ved at arbejde for Rejs- ningen af et Monument for Ludvig Holberg paa Tohundredeaars- dagen efter den store Digtets Fødselsdag, have Bergenserne paa samme Maade vist, at de ogsaa skatte Betydningen af de store Mænd, der tilhøre en mere fjærntliggende Tid !). “ Efterat de gamle Monopoler forlængst ere forsvnndne, have Bergens Indbyggere med stor C–nergi virket for at aabne sig nye Handelsselter. Dette er ogsaa lykkedes for dem. Bergens Sejl- og Dampfkibsflaade befarer nu alle Have og viser sig i alle Vetdensdele. Fjorddistrikterne ere ved den forøgede Dampstibsfart bragte i en endnu livligere Forbindelse med Stiftets Centralpnnkt, end de nogensinde tilforn have været, og da Tanken om en Jern- baneforbindelfe mellem Bergen og Østlandet var ndkastet, viste Bergenserne ved de storartede Bidrag, som de lovede at udrede til denne, at de havde aabent Øje ogsaa for Betydningen af et saadant Anlceg. Det første Skridt er nu allerede gjort til at virkeliggjøre dette Arbejde, idet Storthinget i 1875 bevilgede de fornødne Midler til at paabegynde Anlægget af en Jernbane fra Voss til Bergen; naar dette skal fortsattes over Fjeldet, vil det blive Fremtidens Sag at afgjøre Vi have saaledes fulgt Bergens Skjæbne ’gjennem 800 Aar Det er et langt Tidsrnm, der frembyder de mest afvexlende Bil- 3j –j:sj- - “) Siden 1815 har Bergen havt følgende Stiftamtmænd: Vilheltn Friman Karen Christie (1815–1825), Kristian Magnus Falsen (1825–1827), Georg Jakob Bull (1829–1834); ved kgl. Resolntion af 23 Febr. 1831 blev Amtmands-Embedet i Søndere Bergenshus Amt ftafkilt Stiftamt- mands-Embedet; Edvard Hagerup 1834–1852, † 1853), Jens Schydt (ud- nævnt 1852), Paul Mejer Smit (udnævnt 1859), Nicolai Ditlev Annnon Stæder (udnævnt 1875.) Efter Nordal Bruns Død i 1816 have følgende beklædt Bergens Bispestol: Klaus Pavels († 1822), Jakob Reumann (“s-1848), PeterKristian Hersleb .Kjerschow (1848–1857), Jens Mathias Pram Kaurin (udnævnt 1858) og Peter Hersleb Graad Birkeland (ud- nævnt 1864). o